Det næste skridt i processen med at skabe blivende erhvervsaktivitet i produktionsanlægget i Rødbyhavn bør således være: • Identifikation af det organisatoriske set-up for perioden efter Femern Bælt-forbindelsens anlægsarbejde. Afklaring af økonomisk og juridiske konditioner for driftsperioden efter anlægsarbejdet. Udarbejdelse af konkrete business cases og dialog med potentielle investorer. • • Parallelt med de ovennævnte skridt bør det undersøges til bunds, hvilke potentialer der er for at overflytte gods fra de landbaserede transporter øst/vest til søvejen for at fastslå, om der eksisterer en mulighed for, at Rødbyhavn kan blive en del af EU’s Motorways of the Sea. Endvidere bør det konkret undersøges, hvilke forudsætninger, der er for at etablere Rødbyhavn som filialhavn, herunder hvilke muligheder, der eksisterer med revisionen af havneloven? Afslutningsvist er det vigtigt at pointere at den ene form for aktivitet ikke udelukker andre former for aktiviteter, og det måske netop er i samspillet mellem forskellige former for erhvervsaktivitet, at det største potentiale for at udvikle Rødbyhavn til en attraktiv og aktiv erhvervshavn eksisterer. Erfaringerne fra udviklingen af andre danske havne viser eksempelvis, at der kan ligge et udviklingspotentiale i forhold til, at eksisterende virksomheder i de større danske havne oplever kapacitetsproblemer i form af manglende arealmæssige udvidelsesmuligheder. Yderligere er det vigtigt at understrege, at udviklingen i Rødbyhavn skal boostes via nye former for erhvervsaktivitet som eksempelvis biobrændsel, genanvendelse eller havvindmøller, således at Rødbyhavn ikke udvikles på bekostning af andre lokale havne. Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 75