|
- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
Betragtes områderne for genanvendelse, biobrændsel samt servicehavn for offshore vindmølleindustrien samlet anses der at ligge et særligt potentiale i at arbejde for en realisering af ”Green Port of Femern”. Potentialet ligger i at skabe aktivitet ikke alene tilknyttet ét af de fire områder, men i samspillet mellem dem således at det som kendetegner aktiviteterne tilknyttet produktionsanlægget, og Rødbyhavn er forskellige former for bæredygtig erhvervsaktivitet og udvikling. Aktiviteter inden for disse områder hænger ligeledes godt sammen med igangværende aktiviteter på Lolland om bæredygtighed og vedvarende energi. Dermed skabes der synergi mellem udviklingen af havnen i Rødbyhavn og Lollands eksisterende profil som grøn ø. Udover ideen omkring Green Port of Femern tyder de fire foranalyser på, at der på tværs af områderne eksisterer et andet uudnyttet og nyt potentiale for Rødbyhavn i at indgå i alliance med andre havne. Hvis man ser bort fra Rødby Færgehavn, der ejes af Scandlines, så er Rødby i dag en lille havn i det danske havnelandskab. Ved etablering af produktionsanlægget udvides havnens arealer betragteligt, og Rødbyhavn må – for allerede etablerede havne – betragtes som en attraktiv medspiller og som en unik mulighed for at udvide aktiviteterne udenom de omkostningstunge havneudvidelser til vands, som der eksempelvis er planer om i Kalundborg. Særligt Esbjerg og Grenå havne anses som potentielle alliancehavne. Esbjerg pga. deres erfaring inden for offshore og hvordan man opbygger og servicerer en specifik branche. Grenå pga. deres arbejde inden for dels biobrændsel, dels offshore vindmøller.
Derudover åbner den faste forbindelse over Femern Bælt op for muligheder for at indgå grænseoverskridende alliancer med eksempelvis Rostock, Lübeck eller Puttgarden. Hvordan der rent juridisk og administrativt kan arbejdes for at skabe alliancesamarbejder mellem havnene skal undersøges nærmere, men med revisionen af havneloven i 2011 syntes en åbning for de statsejede havne at være skabt for at indgå i partnerskaber med private virksomheder. Yderligere kan revisionen betragtes som et udtryk for, at der generelt inden for de danske havne er sat gang i en udvikling, som i dag kendes fra Copenhagen Malmö Port og Associated Danish Ports A/S.83
83 Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart og er med en bred vifte af forretningsområder blandt Danmarks førende havne.
Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011
71
|