Biobrændstoffer: Enighed om at undersøge mulighederne/økonomiske konsekvenser af at styrke produktionen af især 2. generations biobrændstoffer – herunder undersøge tekniske muligheder for at øge iblandingskravet, jf. EU iblandingskravet. Biomasse: Skal styrkes i energiforsyningen via forhøjelsen af støtten til biomassebaseret elproduktion og øgede afgifter på fossile brændsler. Enighed om at søge tilslutning i energiforligskredsen til at udbrede det frie brændselsvalg til kraftvarmeværker på op til 2 MW gennem ophævelse af forbuddet mod anvendelsen af afgiftsfrie brændsler til varmeproduktion. Biogas: Enighed om at indføre støtte til afsætning af biogas til naturgasnettet. Bloomberg New Energy Finance beskriver 2. generation bioethanol som en gylden mulighed for Europa for at bygge en ny industri. Studiet konkluderer, at med de rette politikker kunne industrien omsætte for 31 mia. euro i 2020 og beskæftige 1 mio. mennesker med at indsamle biomasse, opbygning og betjening af raffinaderier mv.35 Om end rapporten er bestilt af bl.a. Novozymes, som har en økonomisk interesse i udbredelsen af biobrændsler, så illustrerer undersøgelsen potentialet i teknologien. I forlængelse af ovenstående erklærer seniorforsker Uffe Jørgensen fra Det Jordvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet sig fuldstændig enig i, at potentialet er enormt.36 Der eksisterer i Danmark et demoanlæg for biobrændsler, og flere er på vej. Kalundborg: Verdens første demonstrationsanlæg til produktion af 2. generations bioethanol ligger i Kalundborg. Anlægget kan håndtere 30.000 tons halm og producere 5,4 millioner liter bioethanol om året og opføres af Inbicon, DONG Energy’s teknologiselskab. Udover bioethanol resulterer produktionen i biopiller, som kan indgå som brændsel i kraftværker, og melasse, som bl.a. kan anvendes som dyrefoder. Dermed bliver alle elementer i biomassen udnyttet. Værket i Kalundborg er placeret tæt ved et kraftværk. Store mængder overskudsvarme fra elproduktionen kan ledes over i bioethanolanlægget og anvendes som damp i forarbejdningen af halmen. I Danmark er vi gode til at bruge spildvarmen fra elproduktionen til fjernvarme, så effekten er størst i områder, der ikke har fjernvarme. Endelig leverer bioethanolanlægget spildevand til kraftværket, der bruger det til rensning af røg.37 Grenå: Danish Biofuel kalder sig fremtidens bæredygtige bioraffinaderi. Virksomheden har bl.a. Karsten Ree som aktionær og bestyrelsesmedlem. Anlægget vil blive et 1. generations anlæg, der benytter foderhvede i produktionen. Der eksisterer ifølge Danish Biofuel i praksis endnu ingen alternative biomasser, der kan benyttes i en kommerciel produktion af 2. generations bioethanol. De arbejder dog løbende på muligheden for at benytte alternative råvarer så som makroalger.38 Ud over bioethanol til brændstof forventes værket endvidere at producere dyrefoder og fuldkornsprodukter. Et ton foderhvede forventes at give 335 liter bioethanol, 250 kg protein, 160 kg fibre og 255 kg CO2. Produktionen kommer til at foregå på havnen i Grenaa. Havnen giver mulighed for direkte adgang til transport ad søvejen, og her kan både Grenaa Kraftvarmeværk og Grenaa & Anholt Vandforsyning levere energi og vand til bioraffinaderiet. Produktionsanlægget forventes færdigt i begyndelsen af 2012 med en produktion fra midten af 2012.39 35 36 37 Bloomberg New Energy Finance (14.09.2010), Next-Generation Ethanol: An Important Industry for Europe by 2020 http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/191074/affald_fra_marker_kan_skabe_en_million_job.html www.dongenergy.dk/privat/energiforum/energiiforandring/alternativeenergiformer/Pages/nytdemonstrationsanlaegpaavej.aspx http://www.danishbiofuel.dk/bioraffinaderi.php http://www.danishbiofuel.dk/bioraffinaderi4.php 38 39 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 59