Udvælgelsen af de alternative former for havnedrift er funderet i dels overordnede nationale og internationale rammebetingelser og udviklingstendenser, dels lokale forhold knyttet til Lolland og mere specifikt Rødbyhavn. På baggrund af den første afdækning af markedspotentialerne kan det konkluderes, at særligt biobrændsel og genanvendelse er områder, hvor potentialerne er store. Der kan trækkes tråde mellem områderne til allerede igangværende initiativer i regionen og til andre danske havne, hvor samarbejde tilbyder gode udviklingsmuligheder. Yderligere er der inden for disse to markedsmuligheder en række overordnede samfundsmæssige udviklingstendenser, der gør områderne attraktive. Således er bio-brændsel og genanvendelse præget af ændringer i rammevilkår, der letter aktiviteten. Yderligere er forventningerne til både omsætning og beskæftigelse høje på både kort og langt sigt. Derudover er der en række lokale forhold, der gør netop disse to udviklingsområder attraktive. Det er forhold, der knytter sig til lokal tilstedeværelse af råvarer på Lolland til forarbejdning i et biobrændselsanlæg, nærhed til Østersøen og de baltiske landes biomasse (på sigt), mulighed for eksport af bioethanol og metal(skrot) via havnen i Rødbyhavn, god synergi til allerede igangsatte aktiviteter og øens image som grøn og bæredygtig. Betragtes alene muligheden for servicehavn til havvindmølleindustrien kan det konkluderes, at potentialet er lovende, men i stor udstrækning hæmmes af at Energistyrelsen i deres anbefalinger til etablering af Danmarks næste havvindmøllepark ved Kriegers Flak peger på Klintholm Havn på Møn som servicehavn. Af de fire analyserede markedsmuligheder er det Rødbyhavn som togservicecenter, der anses som mindst lovende. Det begrænsede potentiale tilskrives særligt det forhold, at Rødbyhavn ikke er en naturlig endestation, hvilket betyder, at alle tog til og fra Rødbyhavn kommer fra og ender ved en anden station, hvorfor de ikke har naturligt ophold i Rødbyhavn. I relation hertil er konklusionen også, at mulighederne for at etablere en biltogsterminal i Rødbyhavn er små, idet man fra DSB og Deutsche Bahn vurderer, at der ikke er et tilstrækkeligt kundegrundlag. Samlet er konklusionen, at der netop i sammenhængen mellem biobrændsel, genanvendelse og havvindmøller ligger et særligt potentiale i at arbejde for en realisering af ”Green Port of Femern”. Potentialet ligger i at skabe aktivitet, som ikke alene er tilknyttet ét af de tre områder, men i samspillet mellem dem således, at det, som kendetegner aktiviteterne tilknyttet produktionsanlægget og Rødbyhavn, er forskellige former for bæredygtig erhvervsaktivitet og udvikling. Aktiviteter inden for disse områder hænger ligeledes godt sammen med igangværende aktiviteter på Lolland om bæredygtighed og vedvarende energi. Dermed skabes der synergi mellem udviklingen af havnen i Rødbyhavn og Lollands eksisterende profil som grøn ø. Det videre arbejde med at udvikle havnen i Rødby og anvende produktionsanlægget til blivende erhvervsaktivitet kræver, at der igangsættes en proces, hvor først den organisatoriske forankring af produktionsanlægget efter forbindelses åbning afdækkes. Dernæst kræver det en nærmere analyse af de juridiske og økonomiske forhold relateret til overtagelse af produktionsanlægget, og sidst men ikke mindst kræver det en nærmere analyse af de forskellige former for specialiseret havnedrift. Således skal alle både nationale og internationale konkurrenter identificeres, det beskæftigelsesmæssige potentiale undersøges til bunds samt sidst men ikke mindst, skal potentielle investorer og samarbejdspartnere kortlægges. Målet er en eller flere færdige business case(s), der kan præsenteres for investorer i indog udland samt for de politiske beslutningstagere. 74 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011