• Der forventes opført en række kystnære havmøller og mindre havmølleparker. I regeringens Energistrategi 2050 står følgende: ”Regeringen vil udbyde opførelsen af i alt 400 MW mindre havvindmølleanlæg tættere på kysten end de egentlige havvindmølleparker, herunder bl.a. til forsøg og demonstration af nye møller, fundamenter, mv. samt til produktionsmøller frem mod 2020. Der gennemføres en screening af egnede arealer.”57 Vindmøllebranchen noterede sidste år, at der samlet set er aktuelle havmølleprojekter på ca. 850 MW i gang, som opføres i løbet af de næste tre år indtil 2012. Industrien beskriver en havmøllekapacitet på ca. 2.500 MW som realistisk, hvis der i perioden 2012 til 2020 planlægges langsigtet.58 Det vil i denne sammenhæng sige, at der i gennemsnit skal udbygges med ca. 200 MW hvert år, eller hvad der svarer til Horns Rev II, med undtagelse af et enkelt år frem til 2020. Organisationen Danske Havne konkluderer i en rapport fra 2011, at danske havne i de kommende 10 år vil udvide deres erhvervsareal med 50 pct., investere 10 mia. kr. og skabe 10.000 arbejdspladser.59 Det omtales, at bl.a. vindmøller vil være afhængige af havneudvidelser for at kunne skabe vækst og arbejdspladser. Der henvises til en forventet revision af havneloven i maj 2011. Som det er nu, må de statsejede danske havne ikke indgå partnerskaber med private virksomheder. Opblødning af reglen forventes at kunne skabe arbejdspladser. • Siemens forventer, at der i Europa bliver opstillet nye offshore vindmøller med en samlet kapacitet på 70.000 MW over de næste 10-15 år.60 Den europæiske vindenergisammenslutning (EWEA) forventer, at offshore vil overhale onshore mht. beskæftigelse i 2025.61 • Omvendt er der også en række forhold, der stiller spørgsmål ved potentialet: • • Er andre løbet med stafetten? Lindø og Grenaa har fået et forspring. Klintholm Havn ved Møn omtales af Energistyrelsen som Servicehavn for en evt. havvindmøllepark ved Kriegers Flak. Skal Rødbyhavn i spil, må der laves beregninger, der viser den mulige forbedrede økonomi i at bruge de kommende havneanlæg i Rødbyhavn i stedet. • • Overordnet set vurderes det, at potentialet for at udvikle Rødbyhavn som servicehavn for havvindmølleindustrien er tilstede. Det gælder særligt i forhold til de planlagte havvindmølleprojekter i Østersøen ved Kriegers Flak og Rønne Banke. Samtidig vurderes det også, at potentialet er størst, hvis der arbejdes med en form for joint venture eller lignende med andre centrale aktører som eksempelvis Grenå Havn eller Esbjerg Havn. Yderligere må Energistyrelsens udpegning af Klintholm Havn på Møn som servicehavn for Kriegers Flak betragtes som en væsentlig barriere. 57 Energistyrelsen (2011), Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker http://www.windpower.org/da/plan-laegning/offshore.html Børsen (26.04.2011), 10.000 nye havnejobs i løbet af 10 år. Den omtalte rapport er udarbejdet af konsulentfirmaet Tetraplan. Børsen (22.10.2010), Siemens forventer enorm vækst i europæisk offshore Børsen (20.01.2009), Vindmølleindustri skaber tusindvis af arbejdspladser 58 59 60 61 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 63