|
- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
5.3.3 Muligt EU projekt Der er ud fra tilgængelig viden foretaget en meget indledende kortlægning af hvilke landbaserede godsmængder, der bevæger sig øst-vest i Europa mellem Nordsø landene (Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig) og Øst og Centraleuropa (Polen og de baltiske lande m.fl.) på bil og på tog. Det har ikke været muligt at tilvejebringe data om gods på lastbil, der kører til/fra Rusland og Hviderusland, hvilket er en mangel. En mulighed for at få mere substantiel og opdateret viden om de landbaserede godsmængder og godstyper i øst-vest korridoren, er et EU projekt i regi af TEN-T (Transporteuropæiske transportnet) under MoS (Motorways of the Sea). Sømotorvejsprojekterne (Motorways of the Sea) har til formål at samle godstransporten på transportruter mellem havne med henblik på enten at forbedre eksisterende søtransportforbindelser eller etablere nye rentable, regelmæssige og hyppige søtransportforbindelser til godstransport mellem EU’s medlemslande. Set med danske øjne er sømotorvejsprojekter interessant. Projekternes formål er at flytte godstransport fra vejnettet til søvej, og der kan søges både igennem TEN-T (til infrastruktur og studier) og Marco Polo (støtte til private virksomheders flytning af godstransport fra vej til søvej eller jernbane). Foreløbigt er der via TEN-T tildelt støtte til fire projekter, heriblandt et, der involverer Danmark, nemlig sømotorvejen imellem Esbjerg og Zeebrugge (Belgien). Den foreløbigt tildelte støtte til projektet er 5,3 mio. €, som bl.a. går til investeringer i infrastruktur (eksempelvis motorvejsadgang) til Esbjerg Havn), der skal foranledige en øget kapacitet på ruten.
Desuden har danske virksomheder opnået støtte til sømotorvejsprojekter via Marco Polo programmet. Omdrejningspunktet for et EU projekt kan være: • • • • Kortlægning af godsmængder på bil mellem Østog Vesteuropa Fremskrivning til 2020 af godsmængder på bil mellem Øst- og Vesteuropa Kortlægning af godstyper på bil mellem Øst- og Vesteuropa Fremskrivning til 2020 af godstyper på bil mellem Øst- og Vesteuropa
Dernæst en analyse af: • Under hvilke betingelser, det vil være attraktivt at overflytte gods fra vej til søtransport via Østersøen
Sømotorvejsprojekterne skal som minimum godkendes af to EU-lande og omfatte etablering eller udvikling af udstyr eller infrastruktur (f.eks. i form af adgangsveje til og fra havne) i mindst to havne beliggende i mindst to medlemsstater. Sømotorvejsprojekterne kan som udgangspunkt få op til 50 pct. i støtte til forberedende undersøgelser i forbindelse med et projekt og til de såkaldte pilotprojekter, der understøtter udvikling og implementering af nye koncepter og/eller teknologier. Det er muligt at kombinere flere af disse elementer i samme ansøgning. Der er ”call for proposals” / ansøgningsrunder til TENT for Østersøen en gang om året. Ansøgningsfrister er normalt i august/september.
Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011
41
|