For det første kommer der i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt et produktionsanlæg i Rødbyhavn, hvilket i forhold til en satsning på affaldshåndtering og genanvendelse tilbyder en unik mulighed for at ”overtage” produktionsfaciliteterne, når forbindelsen står færdig. Erfaringerne fra udlandet peger på, at affaldshåndterings- og genanvendelsesanlæg er pladskrævende. I Berlins udkant ligger eksempelvis et 3000 m2 stort affaldssorteringsanlæg, og i Canada eksisterer et 16.000 m2 stort affalds- og genanvendelsesanlæg (se billeder)70. Yderligere vil Rødbyhavn blive udgravet til en anseelig dybde på 10 m i forbindelse med produktionsanlægget, hvilket åbner op for, at store skibe kan anløbe havnen og dermed skabe adgang til fjernmarkeder for eksempelvis metalskrot, som vi i dag kender det fra Grenå. For det andet eksisterer der allerede i dag i baglandet til Rødbyhavn en af Danmarks største miljøvirksomheder RGS90, der beskæftiger ca. 150 medarbejdere på landsplan og årligt håndterer mere end 5 millioner tons affald og forurenet jord71. Virksomheden er del af DVS Miljø og har for nylig investeret i udvidelse af deres anlæg i Rødbyhavn i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt72. Virksomheden er geografisk placeret i umiddelbar tilknytning til produktionsanlægget til Femern forbindelsens etablering ved Rødbyhavn (se figur 7.1). Tilsvarende er der en række forhold, der taler imod etablering af et højteknologisk genanvendelsesanlæg i Rødbyhavn, hvor en af de væsentligste for det første knytter sig til aktiviteterne i Grenå Havn og til dels Køge Havn. Det må forventes, at Rødbyhavn vil opleve massiv konkurrence på affalds- og genanvendelsesområdet fra netop disse to havne, idet to af Danmarks store virksomheder inden for håndtering af metalskrot allerede i dag er etableret i hhv. Grenå og Køge. I Grenå er Uniscrap beliggende og indsamler og oparbejder årligt mellem 850.000 – 1.000.000 ton jern og metalskrot i Danmark og har allerede på nuværende tidspunkt en velfungerende logistik, hvor skrottet typisk kommer til havnen med lastbil og transporteres væk med skib73. I Køge Havn er Stenametal, som årligt har 500.000 ton metal gennem havnen, lokaliseret74. http://business.inquirer.net/money/features/view/2007062473058/Making_money_out_of_%91urban_mining%92 samt Solid Waste & Recycling: http://www.solidwastemag.com/issues/story.aspx?aid=1000201992&type=Print%20Archives 70 71 RGS90, direktør Peter Basland. RGS90: http://www.rgs90.dk/firmaprofil Transport Tidende: http://www.transinform.com/index.php/dtt/artikel/skrot_vanetaenkningen/ Danmarks Radio: http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koege/2008/10/01/171338.htm 72 73 74 66 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011