|
- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
5.4 Opsummering på godsstrømsanalysen
Det kan opsummeres, at der er konstateret en massiv konkurrence fra andre og allerede etablerede havne i den indre del af den vestlige Østersø, hvilket er en væsentlig hindring for udviklingen af et logistisk hub i Rødbyhavn. Det drejer sig om konkurrence fra havne i den indre vestlige del af Østersøen tæt på Rødbyhavn. Havne som bl.a. Lübeck og Rostock i Tyskland, Trelleborg i Sverige og en række danske havne som fx Copenhagen Malmø Port (CMP) og Aarhus Havn som de største. Disse er havne kendetegnet ved at være specialiserede indenfor bestemte typer gods, som de udvikler nye koncepter og vækster på. Alt tyder på, at godset håndteres mest effektivt i disse havne både nu og i fremtiden efter Femern Bælt-forbindelsens realisering i 2020. For eksempel er de tyske havne alt andet lige mere attraktive i forhold til gods syd fra pga. dels en besparelse svarende til en fremtidig tunnelafgift samt dels lavere omkostninger til lønninger. På den baggrund synes det mere realistisk, at en eller flere af de allerede etablerede havne i den indre del af den vestlige Østersø vil absorbere et fremtidigt marked i 2020 for et logistisk hub. Såfremt et logistisk hub i Rødbyhavn kan optage og håndtere 2 % af det gods, der sejles forbi Rødbyhavn, vil det svare til hhv. 3,2 mio. tons ved 100 % og 2,4 mio. tons ved 75 %. I begge scenarier vil det være mindre end godsomsætningen i Esbjerg Havn, der omsætter for 3,7 mio. tons. Dette er dog fortsat store mængder gods, da Esbjerg Havn målt på godsomsætning er Danmarks 4. største havn kun overgået af ADP, Copenhagen Malmö Port og Aarhus Havn.
Som resultat af analysen tyder det dog på, at der for Rødbyhavn ligger en mulighed for specialisering i form af en filialhavn i samspil med eksisterende havne som eksempelvis Lübeck, Rostock, Copenhagen Malmö Port eller Associated Danish Ports. Muligheden består i, at Rødbyhavn bliver en filialhavn ejet af en af de eksisterende havne, der ser konkurrencemæssige fordele i at henlægge havnerelaterede aktiviteter til Rødbyhavn frem for at udbygge i deres respektive havne. Oprettelsen af en filialhavn vil betyde, at der kan konsolideres gods fra dag ét i og med en specialisering kan henlægges til Rødbyhavn. Hvorvidt etableringen af en filialhavn er rentabel skal vurderes ved markedsmæssige kalkuler af, hvad der økonomisk bedst kan svare sig, hvor omkostningerne til etableringen af en filialhavn i Rødbyhavn sammenholdes med fx omkostningerne forbundet med udvidelser i eksisterende havne herunder eventuelle dyre udvidelser til vands. Hvad angår det landbaserede gods i øst-vest korridoren i Europa, er dette undersøgt på et meget indledende niveau. For at komme mere i dybden med muligheden for at overflytte landbaseret gods til søtransport via Østersøen er et EU projekt en mulighed. Omdrejningspunktet for et EU projekt kan være: • • • • Kortlægning af godsmængder på bil mellem Østog Vesteuropa Fremskrivning til 2020 af godsmængder på bil mellem Øst- og Vesteuropa Kortlægning af godstyper på bil mellem Øst- og Vesteuropa Fremskrivning til 2020 af godstyper på bil mellem Øst- og Vesteuropa
Dernæst en analyse af: • Under hvilke betingelser det vil være attraktivt at overflytte gods fra vej til søtransport via Østersøen
42
Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011
|