Figur 6.3: Den geografiske placering af produktionsanlægget i forhold til Femern Bælt forbindelsens landfæste. Kilde: Femern A/S. Ved at benytte Puttgarden som containerhub ved skift mellem jernbane- og/eller vejtransport vil man kunne spare afgiften forbundet med passage over den faste forbindelse. Derudover er de tyske lønninger traditionelt lavere end lønniveauet i Danmark, hvorfor omlastning i Puttgarden vil kunne gøres billigere end i Rødbyhavn. Derfor skal man i Rødbyhavn være langt mere effektive sammenlignet med omlastning i Tyskland for at være et konkurrencedygtigt alternativ, da man skal opveje dels bro/tunnelafgiften, dels den billigere arbejdskraft i Tyskland. På nuværende tidspunkt er den endelige linjeføring af jernbanesporerne endnu ikke fastlagt, men afventer anlægslovens vedtagelse i 2012. Rødbyhavn, idet der eksisterer en risiko for at udvidelsen i Rødbyhavn vil ske på bekostning af aktiviteterne i Nakskov. Nakskov Havn er allerede i dag udgravet til 8.5 meter, og skibe på 10-13.000 ton kan anløbe havnen. Barriererne for Rødbyhavn som containerhub knytter sig dermed til: • • Tvivl om eksistensen af kritisk masse i forhold til at skabe en profiterende havn i Rødbyhavn samt om kapacitetsproblemerne i Hamborg Havn. Stor konkurrence fra og investeringer i eksisterende containerhavne som eksempelvis Hamborg og Rotterdam. Hvis den kritiske masse viser sig at eksistere i forhold til etablering af et containerhub i Femern regionen, taler meget for en placering i Puttgarden, Lübeck, Rostock eller i en af de polske havne pga. lavere omkostninger til fx lønninger og tunnelafgift. Udvikling af Rødbyhavn på bekostning af andre havne som eksempelvis Nakskov Havn. • Produktionsanlægget til produktion af elementer til den faste forbindelse over Femern Bælt vil blive placeret øst for forbindelsens landfæste og dermed på den rigtige side af motorvejen i forhold til jernbanesporet, som kommer østfra fra Nykøbing Falster (se figur 6.3). • Nakskov Havn er en anden faktor, som man skal forholde sig til ved etablering af et containerhub i 50 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011