Figur 7.1: Den geografiske placering af RGS90 i Rødbyhavn I den sammenhæng bør en alliance mellem eksempelvis Køge eller Grenå havn måske overvejes, således at der opnås synergi mellem havnene frem for konkurrence. For det andet er det svært at vurdere det egentlige havnebehov for affalds- og genanvendelsesanlæg. Hvorvidt og hvor langt det er rentabelt at transportere hhv. affald og genanvendelsesmaterialer er spørgsmål, der skal belyses nærmere for at vurdere det fulde potentiale for et højteknologisk genanvendelsesanlæg ved Rødbyhavn. Ifølge flere eksperter på området vil der i fremtiden være behov for grænseoverskridende samarbejder i relation til genbrugs- og genanvendelsesprocesser pga. anlæggenes teknologiske karakter75. Yderligere er situationen i dag, at store mængder jern- og metalgenanvendelsesprodukter som fx kobber transporteres over store afstande pga. de høje råvarepriser, hvilket er med til at indikere potentialet inden for genanvendelsesbranchen for metaller. For det tredje må de danske afgifter på forbrændingsaffald kombineret med et EU direktiv fra 2010, som fastslår, at affald på lige fod med andre varer må eksporteres, og må anses som en trussel for fremtidig affaldshåndtering og genanvendelse i Danmark. Det gælder, da andre lande i EU ikke har afgifter på affaldsområdet, hvorfor erhvervslivet kan se en klar fordel i at eksportere deres affald til lande som eksempelvis Sverige og Tyskland. I Danmark stammer en stor del af fjernvarmen fra forbrænding af affald, og ifølge Jacob H. Simonsen, direktør for RenoSam, vil eksport af affald til udlandet på sigt skabe problemer i Danmark, fordi: ”…en stor del af borgerne [i Danmark] får deres varme fra fjernvarmesystemet. [Eksport af affald] kunne indebære, at vi i Danmark skal til at producere varme på importeret brændsel som flis, olie, kul og gas. Og det ville af hensyn til klimaet være en dårlig ide”76. 75 76 Prognos, Dr. Bärbel Birstengel Berlingske Tidende tema om affald, maj 2011. Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 67