|
- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
Hvorvidt dette er en reel problemstilling er svært at vurdere, da man på nuværende tidspunkt oplever en øget import af brandbart affald til de danske forbrændingsanlæg som eksempelvis Refa i Nykøbing Falster. Dette må anses som en indikator på, at de danske afgifter ikke afholder udenlandske eksportører i at eksportere til Danmark. For det fjerde må man forvente visse støj- og lugtgener forbundet med satsningen på et højteknologisk genanvendelsesanlæg i Rødbyhavn, hvorfor en placering relativt tæt på beboelse kan være problematisk. Yderligere er området omkring Rødbyhavn karakteriseret som Natura 2000 område77. Der kan derfor opstå sammenstød mellem divergerende interesser forbundet med planbestemmelserne for disse særlige områder samt med Lollands satsning på øen som turist attraktion. 7.4.1 Opsamling på mulighederne for højteknologisk genanvendelsesanlæg Overordnet set vurderes potentialet for et højteknologisk genanvendelsesanlæg i Rødbyhavn som højt. Det gælder særligt pga. det overordnede internationale samt nationale politiske fokus på området, der sikrer at rammevilkårene forbedres og øger branchens attraktivitet. Yderligere anses genanvendelse at have et stort markedspotentiale pga. eksempelvis ressourceknaphed på særlige metaller som kobber og aluminium.
7.5 Togservice i Rødbyhavn – første afdækning af potentialerne
Reparation, vedligeholdelse og ombygning af tog er pladskrævende aktiviteter og kræver arealer, der kan håndtere hele togsæt på op til 5 gange 80 m. Derfor anses arealerne i Rødbyhavn og særligt faciliteterne tilknyttet produktionsanlægget til Femern Bæltforbindelsen, som potentiel lokalitet for servicering af togmateriellet i Femern regionen. Den faste forbindelse over Femern Bælt har betydning for den eksisterende infrastruktur på land, hvorfor jernbanenettet udbygges og forbedres på både dansk og tysk side. I Danmark betyder det overordnet to ting: For det første forbedres og udbygges den 119 km lange strækning mellem Ringsted og Rødbyhavn, således at strækningen Vordingborg til Storstrømsbroen og fra Orehoved til Holeby bliver tosporet (dog undtaget Storstrømsbroen), og strækningen elektrificeres. Hastigheden for persontog vil stige til 160 km/t - 250 km/t78. For det andet forbedres strækningen Ringsted – København. Strækningen har en central betydning for både den danske og den internationale jernbanetransport og indgår som en del af det transeuropæiske netværk, som forbindelse mellem Central- og Østeuropa og Skandinavien. Efter åbningen af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen er de tosporede strækninger Hvidovre – Høje-Taastrup og RoskildeRingsted blevet trafikale flaskehalse, hvor kapaciteten for togdriften i myldretiderne er opbrugt. En udbygning af kapaciteten vest for København er afgørende for mulighederne for en forbedring af togtrafikken i fremtiden.
Et Natura 2000 områder er naturområder, der tillægges status som særligt værdifulde set i et europæisk perspektiv. Områderne er udpeget for målrettet at beskytte en række naturtyper og dyre- og plantearter (Kilde: Miljøministeriet: Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark).
77 78 Der arbejdes i Bane Danmark med 3 løsninger med hver deres hastighed: I Grundløsning 1 kører togene med 160 km/t, i Grundløsning 2 kører togene med 200 km/t og i Grundløsning 3 kører de med 250 km/t (Bane Danmark præsentation den 11. februar 2011: ”Femern Bælt – danske jernbanelandanlæg”). 79
Fonden Femern Belt Development: www.femern.info/da/Broen/Transportministeriet/Jernbanestrakning
68
Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011
|