|
- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
I figur 5.2 ses hvordan den totale godsomsætning fordeler sig på godstyper for de enkelte lande. Det skal nævnes, at Tyskland er opgjort tre gange. En for hele landet ”Tyskland” og en for de havne, som vender ud mod Østersøen samt en for havnene, som vender ud mod Nordsøen. Det fremgår af figuren at lande som Tyskland, Danmark og Sverige har en relativ bred sammensætning af godstyper, mens Rusland og Estland håndterer en meget stor andel flydende bulk. Generelt for hele Østersøen kan det konkluderes, at ca. 46 % af den samlede godsomsætning i Østersøen er flydende bulk, som omfatter råolie, raffinerede olieog benzinprodukter og kemikalier med mere. Det er primært Rusland (Primorsk), som står for denne håndtering. Den næststørste godstype er fast bulk, som ligeledes primært kommer fra Rusland, men også fra Letland (Riga), i form af kul. Alene de to bulktyper, udgør over 68 % af den totale godsomsætning, og generelt for Østersøen udgør RO-RO ca. 16 % af godsomsætningen. De resterende 16 % fordeler sig næsten ligeligt mellem store containere og andre typer gods.
Figur 5.3 viser fordelingen af godstyper som importeres i de enkelte landes havne. Det skal her bemærkes, at der nødvendigvis ikke er tale om import i relation til betalingsbalancen, fordi fx import af gods i havnen i Klaipeda i Litauen, kan blive videredistribueret på tog eller lastbil og kørt til Hviderusland. Importen (handelsbalancen) af godset vil derfor figurere i Hvideruslands regnskab. Mens den skibstransportmæssige import vil figurere i Litauens. For Danmarks vedkommende importeres der i langt overvejende grad fast bulk. Dette er specielt kul, som kommer fra de baltiske lande og Rusland. Generelt skal det nævnes, at de baltiske lande primært er eksporterende lande, da deres import henholdsvis udgør: 7,4 % (Letland), 22,7 % (Estland), 40 % (Litauen) af deres totale godsomsætning. Søjlen for den samlede Østersø vil i dette tilfælde være misvisende i forhold til den foregående figur 5.2. Dette skyldes, at der ikke forefindes tal for Ruslands im- og eksport fra havnene i Skt. Petersborg og Primorsk.
Import af gods i 2009 Figur 5.3: Samlet import af gods i Østersøen kilde: Eurostat Grafik: Grontmij A/S
100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Dry bulk goods 30% 20% 10% 0%
ige Ty Ty sk sk la la nd nd :N or Ty ds sk øe la nd n :Ø st er sø en Sa m le tØ st er sø Es tla nd Fin la nd tla nd en ar au er L it Le Sv Da nm Po le n k
Other cargo not elsewhere specified
Ro Ro, mobile non self propelled units
Ro Ro, mobile self propelled units
Large containers
Liquid bulk goods
24
Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011
|