|
- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
Figur 4.3: Bygningsintensitet inden for 300 m fra motorvej Kilde: Henrik Harder Hovgesen (2003): Motorways and urban development in Denmark.
Som kortene også viser mangler den sydligste del af Det Store H stadig at blive fuldt udviklet, men med den faste forbindelse over Femern Bælt forbindes den østlige del af Det Store H med kontinental Europa, hvilket betyder en øget tilgængelighed og stigende mobilitet på motorvejsnettet. Derfor forventes erhvervsarealerne langs denne at få stigende attraktionsværdi for virksomheder, hvis markeder er lokaliseret i det sydlige Skandinavien og i det nordlige Tyskland. Derfor må en videreudvikling af disse områder forventes. Det glæder særligt erhverv med en form for produktion eller fremstilling. På sigt kan man også forestille sig, at erhverv som konferencehoteller søger at lokalisere sig langs Sydmotorvejen på Lolland. En udvikling som er kendt fra erhvervsarealerne langs de øvrige sjællandske, fynske og jyske motorveje (se figur 4.3)9. For en hotel- og konferencefacilitet, som henvender sig til internationale erhvervskunder og turister, kan længere afstande være mere acceptabelt end for nationalt fokuserede, da internationale kunder i højere grad orienterer sig mod andre storbyer end København – fx Hamborg og Berlin, hvor Lolland har en central beliggenhed.
Den forbedrede tilgængelighed, som følger af Femern Bælt-forbindelsen, vil naturligvis øge dette potentiale. For det andet betyder den faste forbindelse, at arbejdsmarkedet kan udvikle sig mod en meget større integration mellem Danmark og Tyskland, hvilket potentielt kan betyde en ændring i erhvervsstrukturen fra de mere traditionelle erhverv som bygge og anlæg mod mere vidensintensive eller serviceorienterede erhverv. For det tredje åbner Femern Bælt-forbindelsen op for etablering af grænseoverskridende klynger inden for en række vækst- og styrkeområder som eksempelvis fødevarer og greentech. Begge områder, hvor Lolland-Falster på nuværende tidspunkt indtager styrkepositioner. Yderligere kan man i den sammenhæng tænkes at drage fordel af den allerede eksisterende klynge-organisation Copenhagen Clean Tech Cluster. Hvorvidt erhvervsstrukturen i fremtiden i stigende grad efterspørge søtransport og havnenære faciliteter er svært at spå om, men meget tyder på, at transport- og logistikaktiviteterne vil centralisere sig i de eksistrende centre omkring Hamborg og København.
8 Med Det store H menes, at motorvejsnettet i Danmark er opbygget som et stort H, hvor motorvejene mellem Aalborg og den dansk-tyske grænse og mellem Helsingør og Lolland danner de lodrette linjer, mens motorvejen henover Fyn forbinder disse to linjer i et H. 9 Oxford Research 2009: Investoranalyse. Faktorer som vægtes af investorer bag større turistattraktioner samt hotel- og konferencefaciliteter.
Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011
19
|