|
- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
Det kan bl.a. være: • • • • International hub (containergods, ro/ro gods). Nationalt hub (feeder trafik, dry port facilitet). Andre værdigenerende aktiviteter – enten som produktions- og/eller logistikfaciliteter. En blanding af ovenstående.
2.3 Muligheder for alternativ anvendelse af produktionsanlæg
Placeringen af produktionsanlægget i Rødbyhavn er forbundet med store muligheder, såfremt der kan findes en alternativ anvendelse for produktionsanlægges efter anlægsfasens ophør. Alternativet til efterfølgende at anvende produktionsanlægget til erhvervsaktivitet er det lovgivningsmæssige krav, hvor produktionsanlægget ved byggeriets afslutning rives ned, og området reetableres og efterlades i samme stand og form som ved før byggeriets start. På den baggrund vil de til sin tid prækvalificerede entreprenørkonsortier i deres tilbud kalkulere med både opførelse og fjernelse af produktionsanlægget. Omkostningerne forbundet med anlæggets fjernelse kan med fordel tænkes overført til modificering af anlægget til anvendelse med blivende erhvervsaktivitet for øje. Såfremt produktionsanlægget kan anvendes efter anlægsfasen og dermed ikke skal fjernes, skal der igangsættes en dialog herom med Femern A/S, der som bygherre for den faste forbindelse, skal stå for udarbejdelse af udbudsmaterialet for anlæg af en fast Femern Bælt forbindelse. Det er Lolland Kommune som planmyndighed, der er ansvarlig for dialogen. Det er forventningen at Folketinget kan vedtage en anlægslov for en fast Femern Bælt forbindelse i samlingen 2012/2013.
Godstyper stiller differentierede krav til arealer og investeringer. Nedenfor er de overordnede krav knyttet til de forskellige godstyper (se tabel 3.2). Disse er naturligvis afhængige af konkrete godsmængder. Med udgangspunkt i en omdannelse af produktionsanlægget for tunnelelementer til en erhvervshavn er det muligt at håndtere alle former for godstyper. Dog kræver de store containerskibe en vanddybde på 1418 meter, hvilket stiller krav til investeringer i kajernes vanddybder. Såfremt det er muligt at få vandybden uddybet til fx 15 meter, er det muligt at håndtere de store skibe i Østersøen. Det skal dog i den forbindelse påpeges, at en efterfølgende vedligeholdelse af den store dybdegang vil være bekostelig på grund af kystforholdene med sand i bevægelse, der uden oprensning vil sande til. Det skal afslutningsvis bemærkes, at der ikke er konstateret nogen umiddelbare tekniske forhindringer i forbindelse med placeringen af et logistisk hub eller erhvervshavn tæt på linjeføringen for den kommende faste Femern Bælt forbindelse.
Godstype Containergods Ro/ro gods Brændsel herunder biobrændsel Projektlaster Byggematerialer Landbrugsvarer
Krav til arealer Begrænset Begrænset Store pga. sikkerhedsforhold Store Store Begrænset
Krav til investeringer Store - både til mobilkraner og vanddybde Begrænset: Færgeleje og trækker Formentlig begrænset Formentlig begrænset Begrænset Kan kræve nogen investeringer
Tabel 3.2: Krav til godstyper: Kilde Grontmij A/S Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011 13
|