6.4 Opsummering på interessentanalysen Tilsvarende kan de væsentligste barrierer for udviklingen af Rødby som logistisk hub sammenfattes til at omhandle: Mangel på point of gravity i forhold til produktion og forbrug. Det vil sige, at der i Rødbyhavn ikke eksisterer en tilstrækkelig produktion af varer til, at det er rentabelt at etablere konsoliderings- og distributions faciliteter i Rødbyhavn. Tilsvarende er forbruget i regionen heller ikke tilstrækkeligt til at bære de nødvendige investeringer forbundet med etablering af sådanne faciliteter. Traditionelt har danske og internationale havne udviklet sig på baggrund af deres bagland, og dette bagland er beskedent i Rødbyhavn. Det er således København og Hamborg, der er drivere af forbrug og produktion i Femern Regionen. Dette anses som den væsentligste barriere for udvikling af Rødbyhavn som logistisk hub, idet det betyder, at transport- og logistikvirksomhederne ikke anser Rødbyhavn som en attraktiv lokation for deres forretning. Massiv konkurrence fra andre og allerede etablerede havne som Hamborg, Rotterdam, Lübeck, Puttgarden og København tillige med havne i Østersøen. I forhold til gods syd fra må de tyske havne anses som mere attraktive pga. dels en besparelse svarende til bro/tunnelafgiften, dels lavere omkostninger til lønninger. Derfor vil etablering af et sammenhængende transportnetværk mellem Europa og Østersøen i fx Lübeck eller Puttgarden synes logisk sammenlignet med en placering i Rødbyhavn. Den finansielle krise har medført, at de begyndende kapacitetsproblemer i Hamborg før krisen ikke længere er til stede. Faktisk har HHLA iværksat initiativer for at fremme aktiviteten i havnen og udvide dens andel af transporter til landene i Østersøen. I interessentanalysen er de forskellige muligheder for Rødbyhavn som logistisk hub analyseret ud fra tre perspektiver hhv. Rødbyhavn som knudepunkt for containerskibstrafik, vejtransport og jernbanetransport. Overordnet kan mulighederne sammenfattes til at omhandle: Etablering af et produktionsanlæg til den faste forbindelse over Femern Bælt, hvilket tilbyder en mulighed for at ”overtage” samt præge produktionsfaciliteterne, således at de fremtidssikres med henblik på anvendelse i logistisk øjemed. Yderligere betyder produktionsanlægget i Rødbyhavn, at havnen udgraves til en dybde på 10 meter. Udvikling af et sammenhængende transportnetværk med skib mellem det kontinentale Europa og Østersøregionen. Fundamentet for netværket er konsolidering af gods transporteret på vej øst/ vest mellem Hamborg og primært de baltiske lande. Dette gods flyttes til skib, og Rødbyhavn vil på denne måde blive en del af EU’s Motorways of the Sea. Rødbyhavn er i denne sammenhæng mest interessant ved kapacitetsproblemer i Hamborg, som det var tilfældet før den økonomiske krise. Opgradering af det danske jernbanenet således at det effektivt bliver koblet på det transeuropæiske jernbanenet. I relation til Femern Bælt-forbindelsens etablering udbygges strækningen mellem København og Holeby til to spor. Yderligere tilbyder etableringen af en jernbaneforbindelse til kaj i Rødbyhavn en mulighed for at skabe et logistisk hub. I relation hertil er det politiske fokus på udviklingen af miljøvenlige transportløsninger interessant, idet et af fokusområderne her netop er at udvikle og øge andelen af gods, der transporteres på jernbane. 54 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011