|
- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Page 67 - Page 68 - Page 69 - Page 70 - Page 71 - Page 72 - Page 73 - Page 74 - Page 75 - Page 76 - Page 77 - Page 78 - Page 79 - Page 80 - Page 81 - Page 82 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
DB Autozug undersøgte i 2008 denne mulighed i Ringsted, og vurderingen var, at det rent økonomisk ikke var rentabelt, da kundegrundlaget ikke er til stede. Ifølge DSB skal mulighederne for opkobling til biltog være i umiddelbar tilknytning til de store bycentre, hvor det nødvendige befolkningsgrundlag eksisterer82. 7.5.1 Opsamling på togservice i Rødbyhavn Samlet set knytter mulighederne for etablering af en central togservicefacilitet i Rødbyhavn sig til en øget trafikmængde som følge af de forbedrede forhold på skinnenettet samt trængselsproblemer ved de eksisterende værksteder i København, Tåstrup, Fredericia og Århus. Hvorvidt det er muligt at realisere potentialet afhænger af dels omfanget af trængselsproblemerne, dels af hvorvidt DSB ændrer deres holdning om at lokale problemer løses lokalt. Yderligere må det anses som en væsentlig barriere at Rødbyhavn ikke er en naturlig endestation, hvilket betyder, at alle tog til og fra Rødbyhavn kommer fra og ender ved en anden station, hvorfor de ikke har naturligt ophold i Rødbyhavn.
Yderligere er der inden for disse to områder en række overordnede samfundsmæssige udviklingstendenser, der gør områderne attraktive. Således er begge områder præget af ændringer i rammevilkår, der letter aktiviteten. Yderligere er forventningerne til både omsætning og beskæftigelse høje på både kort og langt sigt. Yderligere er der en række lokale forhold, der gør netop disse to udviklingsområder attraktive. Forhold, der knytter sig til lokal tilstedeværelse af råvarer på Lolland til forarbejdning i et biobrændselsanlæg, nærhed til Østersøen og de baltiske landes biomasse (på sigt), mulighed for eksport af bioethanol og metal(skrot) via havnen i Rødbyhavn, god synergi til allerede igangsatte aktiviteter og øens image som grøn og bæredygtig. Potentialet i forhold til at etablere en servicehavn for vindmølleindustrien anses for lovende. Men potentialet er begrænset af, at der allerede i dag eksisterer etablerede havne inden for området. Her tænkes særligt på Grenå og Lindø Industri Park, men også Esbjerg må betragtes som en stærk konkurrent qua deres erfaringer fra off-shore industrien. Yderligere anses det som en væsentlig barriere, at Energistyrelsen i deres anbefalinger til etablering af Danmarks næste havvindmøllepark ved Kriegers Flak peger på Klintholm Havn på Møn som servicehavn. Af de fire analyserede udviklingsområder er det Rødbyhavn som togservicecenter, der anses som mindst lovende. Det begrænsede potentiale tilskrives særligt det forhold, at Rødbyhavn ikke er en naturlig endestation, hvilket betyder, at alle tog til og fra Rødbyhavn kommer fra og ender ved en anden station, hvorfor de ikke har naturligt ophold i Rødbyhavn. I relation hertil er konklusionen også, at mulighederne for at etablere en biltogsterminal i Rødbyhavn er små, idet man fra DSB og Deutsche Bahn vurderer, at der ikke er et tilstrækkeligt kundegrundlag.
7.6 Opsummering på mulighederne for specialiseret havnedrift i Rødbyhavn
På baggrund af analyserne af de alternative udviklingsområder inden for biobrændsel, havvindmøller, genanvendelse og togservice er det muligt at pege på særligt to områder, der virker lovende i forhold til udvikling i Rødbyhavn og fremtidig anvendelse af produktionsanlægget til den faste forbindelse over Femern Bælt. Særligt biobrændsel og genanvendelses anses som områder, hvor potentialerne er store. Der kan trækkes tråde mellem områderne til allerede igangværende initiativer i regionen og til andre danske havne, hvor samarbejde tilbyder gode udviklingsmuligheder.
70
Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011
|