Produktionsanlægget placeres øst for nuværende Rødbyhavn og øst for den kommende linjeføring for Femern Bælt-forbindelsen. I figur 3.3 nedenfor er illustreret placeringen af produktionsanlægget ved Rødbyhavn. Produktionsanlægget bliver i alt ca. 240 ha, hvoraf omkring halvdelen etableres på land og ca. halvdelen indvindes til vands. I tilknytning til selve produktionsanlægget placeres også en arbejdshavn, der skal servicere alle former for arbejder under anlægsfasen. I figur 3.4 nedenfor er illustreret hvordan produktionsanlægget forventes at tage sig ud. Udover selve anlægget vil der blive bygget fire store produktionshaller til tunnelelementer. Anlægget vil endvidere indeholde en række nødvendige lagerfaciliteter til materialer og udstyr. Produktionen af standardtunnelelementer forventes at give beskæftigelse til gennemsnitligt ca. 2.000 personer om året i løbet af den 6½ år lange anlægsperiode. 2.2 Produktionsanlæg og havnedrift Produktionsanlægget for tunnelelementer kan ikke umiddelbart anvendes til havnedrift, uanset hvilke godstyper der måtte være tale om, da havnedrift kræver kajer, hvilket produktionsanlægget ikke kan tilvejebringe. Med andre ord kræver det visse ombygninger af produktionsanlægget og dermed visse investeringer, såfremt produktionsanlægget skal anvendes til havnedrift. Derfor er det helt afgørende, at der opstilles et layout/ design af et fremtidig logistisk hub, der kan servicere de godstyper og godsmængder, der i givet fald skal konsolideres i området. Som minimum skal følgende forhold præsteres: • • Etablering af kajer (evt. fjernelse af indfatninger m.v.) Fjernelse af volde omkring produktionsanlæg Specielt etablering af kajer er forbundet med betydelige omkostninger, da der er tale om omfattende arbejder alt efter hvor mange kajmeter, der skal etableres. I den forbindelse er det naturligvis vigtigt, hvad det er for en type havn, der skal etableres og hvilke godstyper og godsmængder, der skal konsolideres på havneanlægget. Figur 3.3: Illustration af placering af produktionsplads for tunnelelementer. Kilde Femern A/S Figur 3.4: Illustration af produktions-pladsen for tunnelelementer. Kilde Femern A/S 12 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011