Her er andelen typisk 8-9 %, mens 22 % af Litauens gods på lastbil køres mere end 500 km19. Samlet set for de ni undersøgte lande transporteres der knap 374 mio. tons gods over 500 km. Denne opgørelse omfatter naturligvis både nationale og internationale transporter. I figuren nedenfor er det internationale gods undersøgt. Tabel 5.16 er opgjort efter, hvor bilerne bliver pålæsset, og hvor godset bliver læsset af. Opgørelsen er lastbiler, som er indregistrerede i ét af de 27 EU lande. Tabellen viser, at hovedparten af gods udveksles mellem nabolande. F.eks. sender Tyskland over 41 mio. tons gods til Holland. Da fokus er på at undersøge hvilke mængder af gods, der transporteres fra Vesteuropa til Østeuropa, er destinationerne grupperet. Dette er gjort i Tabel 5.17. Af tabellen fremgår det, at Belgien sender knap 2 mio. tons gods på lastbil til landene Estland, Letland, Litauen, Polen, Hviderusland eller Rusland. Da Tyskland er naboland til Polen, og der dermed ikke altid er 500 km eller mere mellem destinationer i de to lande, betyder det, at der naturligvis er en større mængde gods mellem de to lande, som kører mindre end 500 km. Tabel 5.17 tager dog ikke højde for denne situation. Eksempelvis vil gods, som konsolideres i Hamborg og derefter køres til Polen figurere som kørsel over 500 km. Det betyder, at de ca. 10 % gods, der transporteres fra Tyskland, skal nedjusteres, da det formodes at en del af den tyske eksport ender i Polen. Det samme gør sig gældende mellem de andre naboland i tabellen. Frankrig og Holland sender næsten den samme mængde gods til Østeuropa. Samlet set blev der i 2009 transporteret 26,3 mio. tons gods på lastbil fra vest til øst. Tabel 5.17 viser, at Polen står for langt hovedparten af godset til Vesteuropa. En stor del af godset transporteres naturligvis til Tyskland, men der er også store mængder til de øvrige lande. Som det ses af tabellen er det relativt begrænsede mængder gods, som transporteres fra de baltiske lande (Estland, Litauen og Letland til Vesteuropa). Det er i overvejende grad Polen, der står for godset i Vesteuropa. Samlet set blev der i 2009 transporteret 23,3 mio. tons gods fra Østeuropa til Vesteuropa eksklusiv gods til og fra Rusland og Hviderusland, hvor der umiddelbart ikke er data til rådighed. Det betyder, at der samlet set i 2009 blev transporteret 49,61 mio. tons gods på tværs af Europa. Der er forventning om en gennemsnitlig stigning i godsmængderne på 2 % om året frem mod 2020. Dette tal er baseret på de målsætninger, som er opstillet i EU. Det betyder, at der kan forventes en øget øst-vest godsomsætning fra 49,61 mio. tons til 61,68 mio. tons. (se tabel 5.18). Orgin Belgien Tyskland Frankrig Holland Total Øst på (mio. tons) 1.988 18.781 2.719 2.773 26.261 Andel 2,28% 10,42% 2,93% 3,14% - Orgin Estland Letland Litauen Polen Total Vesy på (mio. tons) 264 564 943 21.578 23.349 Andel (%) 13,02% 15,29% 19,06% 49,62% - Tabel 5.17: Opgørelse af øst – vest gods. Kilde Eurostat Grafik: Grontmij A/S 19 Det har desværre ikke været muligt at skaffe tal for Rusland. 38 Grontmij & Oxford Research | BALTIC LOGISTIC HUB 2011