background image
12
13
Terminologi
I dette hæfte benyttes termer, der er centrale for for-
ståelsen af Radikal Forenkling via Design. De vigtigste
termer er forklaret i dette afsnit.
Radikal Forenkling via Design betyder, at der
opbygges en såkaldt produktarkitektur, der beskri-
ver en foretrukken byggemåde for et produktprogram
eller en produktfamilie. Forenklingen sker med hen-
blik på at opnå bedre egenskaber for kunder og bru-
gere samt internt i virksomhedens funktionsområder,
eksempelvis for produktion og logistik. Bedre egen-
skaber for bruger og kunde kan være enkelhed i betje-
ning og installation. Bedre egenskaber for virksomhe-
dens funktionsområder kan være færre komponenter,
ensartet montage og nemmere variantskabelse.
En produktarkitektur beskriver en foretrukken byg-
gemåde og består af såkaldte standardmoduler, flex-
moduler og nøgleinterfaces. Standardmoduler er
kendetegnet ved, at de deles blandt flere produkter
og forventes anvendt fremadrettet til næste genera-
tions produkter. For et musikanlæg kan standardmo-
duler være strømforsyning, FM tuner og CD loader.
Flexmoduler tilpasses den enkelte kunde eller næste
generations produkter. For musikanlægget kan flex-
moduler være betjeningspanel og bevægelig meka-
nik. Nøgleinterfaces er de centrale sammenkoblin-
ger mellem modulerne, eksempelvis stik og digitale
signaler. Disse kan holdes konstant, mens den øvrige
betjening nyudvikles.
Arkitekturen har to overordnede formål. Den skal
muliggøre effektiv realisering i produktion, logistik
osv. (rationalisering) og den skal muliggøre effektiv
fremadrettet lancering af nye produkter (vækst).
For at noget kan kaldes et modul skal det opfylde
nogle centrale kriterier. Det skal være udskifteligt,
dvs. det skal passe ind i et eller flere produkter, pro-
duktfamilier eller programmer. Det skal desuden være
forberedt til mindst én ny produktlancering eller kun-
despecifik produktvariant.
Kommercielle varianter er de produkter, som er
udviklet eller forventes udviklet baseret på arkitektu-
ren. Kommercielle varianter kan være grupper af pro-
dukter eller produktindivider.
Egenskaber inddeles i performance-egenskaber
og feature-egenskaber, men benævnes herefter
blot performance og feature. Performance vedkom-
mer funktionelle og kommercielle forhold vedrø-
rende produkter. For en bil kan det være motoreffekt
og brændstofforbrug. En feature er en strukturel
bestanddel i et produkt eller produktprogram, som
kan tilføjes eller fjernes. For en bil kan det være air-
conditionanlæg, sædevarme eller soltag.
De to egenskabstyper er afgørende i forbindelse med
opbygning af en produktarkitektur. Features er rele-
vante, når det skal afklares, hvilke specifikationer der
skal være i alle produkter, og specifikationer der skal
kunne tilføjes. Skal der eksempelvis være sædevarme
i alle biler, eller skal det kunne tilvælges. Performance
spiller en væsentlig rolle i forbindelse med performan-
ceskalering, det vil sige, hvordan skal produktarkitek-
turen kunne skaleres. For en bil kan det være effekt
fra motorer. Hvilken fundamental arkitekturopbyg-
ning skal tillade, at der kan bygges motorer fra 100
HK til 350 HK.
For egenskabers prioritering skelnes der imellem
pligt-, forventnings- og positioneringsegenskaber.
Pligtegenskaber giver markedsadgang. Forventnings-
egenskaber er de egenskaber, som forbrugeren for-
venter. Forventningsegenskaberne skal optimeres
indtil et vist punkt, og derefter giver det ikke videre
værdi. Positioneringsegenskaber gør produktet bedre
end konkurrenternes. For et køleskab er et eksempel
på en pligtegenskab, at det opfylder stærkstrømsreg-
lementet. En forventningsegenskab er eksempelvis,
at køleskabet er støjsvagt. Det giver ikke mening, at
optimere uden for det hørbare område. Positione-
ringsegenskaber er eksempelvis et lavt energiforbrug,
stor fleksibilitet i rumindretning og evnen til at bevare
grøntsager uden tab af smag.
En komponent er en fysisk bestanddel, der indgår i et
produkt (kommerciel variant). En komponent er ofte
fremstillet i en sekvens af produktionsprocesser uden
montageprocesser. Komponenter er enten egenspeci-
ficerede eller indkøbte.
Et produktprogram er den samlede gruppe af kom-
mercielle varianter i en virksomhed.
En produktfamilie er en delmængde af de kommer-
cielle varianter, som har visse fælles funktionelle og
strukturelle kendetegn.
Customer Order Decoupling Point (CODP) beskriver
det punkt eller de punkter, hvor produktet bliver kun-
despecifikt. Ofte vil en virksomhed anvende progno-
sebaseret styring før CODP og kundeordrebaseret sty-
ring efter CODP. Placering af CODP spiller en central
rolle for størrelse af lagre og leveringsevne for kunde-
specifikke produkter. Når arkitekturen er fastlagt, vil
CODP ofte være disponeret.
Produktionsfleksibilitet er evnen til at tilpasse for-
skellige produkter eller komponenter i et produktions-
system. Der kan eksempelvis være tale om værktøjs-,
maskin- og linjefleksibilitet. Den rigtige fleksibilitet
i produktionen er afgørende for at få gevinster af
produktarkitekturen.
Skalerbarhed er en produktionsfleksibilitet, der til-
lader, at produktionsvolumen kan øges i takt med
øget salg. Den rigtige skalerbarhed er afgørende for
investeringsniveauet. Erfaringer viser, at ligesom pro-
duktarkitekturen beskriver profitable byggemåder for
et produktprogram, kan der beskrives en produktions-
arkitektur, der beskriver profitable produktionsmåder.
Kompleksitetsomkostninger er den delmængde af
virksomhedens omkostninger, som kan føres tilbage
til produktvariansen. Det er vigtigt at identificere de
kompleksitetsomkostninger, der ikke er ligeligt fordelt
blandt produkterne. Et produkt, der ligger på lager i
to dage, og et der ligger i 50 dage, skal eksempelvis
ikke belastes med de samme lageromkostninger.
"Det er ikke et
spørgsmål om vi skal
gøre det, men hvor
hurtigt vi kan komme
i gang"
Produktionschef Anders
Petersen, Cotes