background image
80
81
CASE // NOVENCO A/S
Baggrund
Novenco A/S er en mellemstor, dansk produktions-
virksomhed i ventilationsbranchen. Novencos pro-
dukter omfatter centrifugal- og aksialventilatorer,
luftbehandlingsaggregater og ventilationssystemer til
parkeringsanlæg og tunneler.
Med mere end 60 års erfaring er Novenco blandt ver-
dens førende leverandører af ventilationssystemer til
alle typer af landbaserede anlæg. I dag står Novenco
over for en række udfordringer efter svære år som
følge af blandt andet hård konkurrence, finanskrise,
omstrukturering og opdeling af virksomheden samt
investering i nyt automatiseret produktionsanlæg.
Diagnose
Novenco har en solid overordnet produktarkitektur,
som giver mange kombinationsmuligheder, og hvor
få parametre har afgørende indflydelse på produk-
tets egenskaber. Novenco har for nyligt udviklet og
lanceret deres energieffektive ZerAx-aksialventilator
med en markedsførende virkningsgrad. Markedet er
dog præget af udbudsprocesser, hvilket er med til
at skabe hård konkurrence og fokus på pris blandt
Novencos kunder. Novencos produkt er attraktivt for
slutbrugeren af en bygning, men underentreprenø-
rerne er ikke altid villige til at betale mere for en bedre
performance.
Novenco har gennemført en standardisering af pro-
duktet, som reducerede antallet af kommercielle
varianter i programmet i håb om at reducere produk-
tionsomkostningerne. Produktionen blev imidlertid
ikke standardiseret tilstrækkeligt sideløbende, og den
ønskede omkostningsreduktion er ikke blevet rea-
liseret. En udfordring efter standardiseringen er, at
Novenco i dag har et produkt, som er for dyrt til at
konkurrere med konkurrenternes standardprodukter
og som samtidig er for standardiseret til at konkurrere
på de mere specielle og kundetilpassede forespørgsler
og projekter.
Koncept
I Novencos tilfælde har det, mod forventningen,
ikke været den rigtige strategi at reducere antal-
let af varianter i programmet. Novencos styrke er at
levere produkter, der er tilpasset den enkelte kunde,
og som yder en høj performance. Projektet anbefaler
derfor, at Novenco vurderer justeringen af produkt-
varianter i forhold til en fokuseret konkurrence- og
markedsstrategi.
Novenco kan udnytte deres stærke produktarkitektur
til at udvide produktprogrammet med flere varianter,
som kan øge konkurrenceevnen og omsætningen.
Det er afgørende for Novenco at vælge de rigtige
performancetrin i programmet, for at kunne levere de
efterspurgte produkter til en konkurrencedygtig pris.
Et udvidet produktprogram kan give mere kompleksi-
tet i form af antallet af varianter. Projektet foreslår, at
der indføres kategorierne Standard og Standard+ til at
håndtere den ekstra kompleksitet. Standard+ katego-
rien gør, at en større del af tilbuddene kan konfigure-
res, uden at det skaber unødig varians i produktionen,
som kun optimeres efter Standard-varianterne. Stan-
dard+ skal sikre, at Novenco kan tilbyde tilstrækkelig
varians ud mod markedet uden at skabe unødvendig
kompleksitet i de interne processer og produktion.
Gevinster
Projektet anbefaler et konkurrencedygtigt produkt-
program, som udnytter Novencos styrker inden for
energieffektivitet og kundetilpasning. Samtidig kan
Novenco håndtere kompleksiteten bedre ved at dif-
ferentiere mellem Standard, Standard+ og Special. En
klar strategi og en tilpasning af produktprogrammet
forventes at øge omsætningen og forbedre profitabi-
liteten. Novenco har ikke forenklet produktprogram-
met, men i stedet tilpasset produktprogrammet til
markedet og forenklet de interne processer.
Figur 36. Den hårde standardisering af
produktprogrammet har medført, at flere
projekter er blevet ETO. Med Standard+
programmet forenkles håndteringen af
kompleksitet.
Figur 37. Performanceskalering af CTO
og ETO produkter. Med Standard+ kan
flere produkter konfigureres.