background image
6
7
Introduktion til
Radikal Forenkling via Design
Hvorfor er det relevant?
I en dialog med direktører og udviklingsansvarlige i
vores mindre og mellemstore virksomheder forekom-
mer ofte udsagn som:
"Vi har meget svært ved at tjene penge på at lave
kundetilpassede løsninger og produkter. Det er svært
at håndtere balancen mellem produkter der tilpasses
den enkelte kunde, og standardproduktprogrammet.
Den indtjening, der skabes ved at sælge standardpro-
dukter, sættes ofte til ved at skabe kundespecifikke
varianter. Det betyder samlet set, at der ikke skabes
noget overskud."
"Time-to-market, og endnu vigtigere time-to-money
for nye produkter er for lang, og det betyder, at
der tabes kunder. Det er et krav, at leveringsti-
den reduceres med mindst 50 % for at bibeholde
konkurrencekraften."
"Der er høje kapitalbindinger i lagre, for at kunne
håndtere krav om korte leveringstider. Det er vanske-
ligt at lave præcise prognoser. Uanset hvor omhyg-
gelige vi er, så vil salget altid være et andet end
prognosticeret."
"Produkterne har høj kompleksitet, således at de
består af elektronik, mekanik og software. De er ofte
tilfældigt udlagt i uheldige prispunkter og omkost-
ningspunkter. Det betyder at der tabes ordrer."
I disse år er det svært at åbne en avis eller se en
nyhedsudsendelse uden at blive mindet om, at mange
virksomheder taber konkurrencekraft, og at Danmark
mister arbejdspladser. Der er både fra politisk hold
og i virksomhederne igangsat mange velmenende
initiativer, der søger at skabe større produktivitet i
virksomhederne og i Danmark som helhed. Der gen-
nemføres masser af gode tiltag, herunder Lean Pro-
duction, Design for Six Sigma, Brugerdrevet Innova-
tion og Open Innovation. Fra tiltagene ses mange
eksempler på, at der er opnået markante gevinster.
Ingen af disse tager dog udgangspunkt i systematisk
forenkling af produktprogrammet som virkemiddel til
virksomhedsforenkling og innovation.
Der er naturligt en sammenhæng mellem produkter-
nes opbygning og effektiviteten af processer (udvik-
ling, produktion, levering osv.) i virksomhederne. Et
komplekst og uoverskueligt produktprogram medfø-
rer lavere effektivitet. Dette hæfte og tilhørende frem-
gangsmåde tager udgangspunkt i, at forenklede pro-
duktprogrammer giver mulighed for mere effektive
processer. Der er således markante gevinstmuligheder
i en forenkling af produktprogrammet.
Hæftet præsenterer en operationel fremgangsmåde
til forenkling af virksomhedernes produktprogram,
viser eksempler og præsenterer erfaringer fra en
række pilotvirksomheder.
"Nærhed til kunder er vigtigt af hensyn til salg og inno-
vation. En vigtig kilde til innovation er samspillet med
kunder. Det betyder, at virksomhederne udvikler inte-
ressante produkter til større kunder. Desværre er der
ofte dårlig prissætning, og der forekommer ikke salg
til andre kunder af de specialudviklede produkter."
"Omkostningsstrukturer afspejler ikke de sande
omkostninger, og derfor belastes visse produkter med
de forkerte omkostninger. Standardprodukterne får
for høje omkostninger, og kundetilpassede løsninger
får for lave omkostninger. Omkostningsstrukturer er
noget af det mest adfærdsregulerende, der findes i
virksomhederne. Hvis ikke produkterne belastes med
de sande omkostninger, vil det fremme salget af de
forkerte produkter til de forkerte kunder. Det er en af
de mest klare selvmordsstrategier."
Nu kan man hævde, at det ikke er vanskeligt at se pro-
blemer, men det er vanskeligt at se løsninger. Radikal
Forenkling via Design er en systematisk fremgangs-
måde, hvor det er muligt at imødekomme ovenstå-
ende udfordringer. Du kan som virksomhedsleder og/
eller beslutningstager gøre noget radikalt.
Hvad er det?
Dette hæfte og tilhørende metode tager udgangs-
punkt i hypotesen: Det er muligt for virksomheder
at forenkle produktprogrammet, så der opnås lavere
omkostninger og evnen til at lancere nye produkter
forøges markant. Der er således to dimensioner i Radi-
kal Forenkling via Design: rationalisering og vækst,
som vist på figur 1.
Rationaliseringsdimensionen handler om, at når
produktprogrammet forenkles, så reduceres
Figur 1. Radikal Forenkling via Design
tager udgangspunkt i arkitekturen for et
produktprogram, for derved både at opnå
rationalisering og vækst.
omkostninger i alle andre funktionsområder, herun-
der salg, udvikling, produktion og logistik.
Vækstdimensionen handler om, at når produkterne
forenkles, bliver det nemmere at udvikle nye produk-
ter, for eksempel baseret på veldefinerede moduler.
I Radikal Forenkling via Design udvikles et komplet
konkurrencedygtigt produktprogram baseret på en
såkaldt produktarkitektur. En produktarkitektur kan
defineres som en konkurrencedygtig byggemåde for
et produktprogram. Denne produktarkitektur deles
blandt flere produkter og holdes konstant i en periode.
Lad os se nærmere på det og på et eksempel: Et af de
mest succesfulde eksempler på forenkling af produkt-
programmer kan findes hos virksomheden SCANIA.
SCANIA er større end de fleste danske virksomheder,
men tankemønsteret kan udemærket overføres til en
hvilken som helst virksomhed uanset størrelse. SCA-
NIA er den mest profitable virksomhed i sin industri og
har været det gennem de sidste 10 år.
Produkt-
udvikling
Salg
Produktion
Nye
kunder
Nye
markeder
Forsyning &
leverance
VÆKST
RATIONALISERING
Arkitektur for
produktprogram
"Vores
beslutningstagning og
fremadrettede strategi
er i høj grad blevet
påvirket af det her.
Hele teoriapparatet
passer simpelthen på
vores virksomhed og ­
tror jeg ­ på en hel del
andre"
CEO Søren Hovmand i
Børsen d. 12. juni, 2012