den store
svenske
offensiv
v
olvo har efterhånden
fået raget sig gode
kort på hånden. Kine-
sisk ejerskab, anderk-
endt design, skyhøj kvalitet
og et brand der tåler sam-
menlign med det bedste tyske
metal. Sådan var det ikke
altid. Tilbage i begyndelsen
af 90'erne, stak Volvo 440 sit
ækle ansigt frem fra en tulip-
anfabrik i Holland, hvor den
må have været produceret af
træskobærende hashtosser
og sikrede sig øjeblikkeligt en
ærgerlig modtagelse blandt
pressen og købere. Volvo 440
var for det stolte svenske fir-
ma hvad Alfa Romeo Arna var
for de ærkeloyale og nærmest
religiøse Alfisti. En uægte
bastard, der hurtigst muligst
måtte glemmes. ikke over-
raskende led 440'eren samme
skæbne som den Nissan-
producerede Alfa og tabte
kampen til den ræverøde ital-
ienske orm. 20 år efter Volvo
sendte 440 på gaden er det
umuligt at opstøve et eneste
eksemplar på denne side af
sundet. Alt imens der fræser
30 år gamle 240'ere rundt i
landet.
Pointen er, at Volvo ikke altid
har været den succeshisto-
rie det uomtvisteligt er i dag.
Fundamentet for de gyldne
dage vi er vidne til i dag,
blev lagt i 00'ernes forbrugs-
fest under Fords ejerskab.
Amerikanerne bragte både
kapital og teknologi, begge
lige tiltrængt og således fik
Volvo en hæderlig dieselmo-
tor under hjelmen, platforme
fra bestsellere som Focus og
Mondeo og varme i forruden. i
kriseåret 2010 skød Ford den
svenske fabrik af til kinesiske
Geely for den nette sum af
små 10 milliarder kroner, men
det er først nu at de sidste
bånd til Ford kappes.
Og det er i sandhed et his-
torisk øjeblik. Otte forskel-
lige motorarkitekturer bliver
til en. Benzin og diesel på
samme motorblok og de
første selvstændigt udviklede
Til lyden af en million bilentusiasters simultane suk, har Volvo ofret alt
med 5 og 6 cylindre i miljøgudens navn. Har de begået en brøler?
110
bilsektionen.dk - okTobER 2013
>
TEST - Volvo motorer
Tekst & foto: David Lovett