bilsektionen.dk - JANUAR 2014
20
Elendig gearkasse eller ej, var
BMW's V10-motor et mod-
erne automobilt mesterværk,
der med en ubeskrivelig smuk
og silkeblød lyd dansede op
til 8.250 omdrejninger og blev
hædret med i alt 10 (!) priser
fra International Engine of the
Year Awards, inklusiv prisen
for bedste motor over 4.0 liter
tre år i træk, i en klasse hvor
Ferrari, Lamborghini, Porsche
og Aston Martin har tradition
for dominans.
Samme år hvor M5'erens
V10'er vandt sin endelige pris,
sendte BMW den nye E92 M3
på markedet med en amput-
eret udgave af samme motor
med to færre cylindre. Sam-
menholdt med M5'erens V10,
var den god for 150 ekstra
omdrejninger og den vandt
ligeledes International Engine
of the Year Award de næste
fire år i streg. Til næste år får
vi en ny M3 med en turbo-
sekser, der tager 1.100 færre
omdrejninger end 8'eren,
og uanset hvordan man nu
end vender og drejer det, er
faktum blot at det bare ikke
det samme med tryk på. En
turbomotor har ikke samme
gasrespons, samme lyd,
samme omdrejningsvillighed
og samme fandenivoldskhed,
som en motor der optager ilt
på naturlig vis. Jeg forsøger
ikke at klandre BMW, ej heller
de miljøregler der nødven-
digvis har tvunget dem ud i
at tryklade deres biler, men
i højere grad en hyldest til
en periode med biler der for
alvor lod sig definere af deres
drivlinjer. I sandhed burde vi
blot være taknemmelige for,
at det i en tid med hidtil uset
grad af miljøhysteri stadig kan
lykkedes at skabe en bil af
typen, uanset hvor mangel-
fulde vi måtte tænke dem. Jeg
hævder ikke at Ferrari LaFer-
rari (det føles stadig forkert
at skrive) og Porsche 918
Spyder ikke på hver deres vis
bliver helt og holdent excep-
tionelle maskiner, der vil gribe
regelbogen for superbiler og
smide den ovre højre skul-
der, men jeg er ikke et øjeblik
i tvivl om at det er 00'erne
med Enzo og Carrera GT der
vil optage den største plads i
den bilmæssige historiebog.
Ingeniører uden tøjler tran-
scenderer til kunstnere og for
bilentusiaster vil 00'erne stå
tilbage som en motormæs-
sig guldalder, som vi i lyset
af vores verdenssituation
nok aldrig får at se igen. Der
er blevet sagt meget ondt
om det tidlige årtusindenes
forbrugsfest, men den ultra-
liberale og bramfri tilgang til
ingeniørkunsten, upåagtet af
forbehold for isbjørne eller
vrede universitetsstuderende
med dreadlocks og dårlig hy-
gienje, skabte om noget biler
med et pluralistisk mekanisk
hjerte, kunstværker, som en
turboladet dobbeltkoblingsra-
ket simpelthen ikke kan stå
mål med. Hvil i fred.
Af David Lovett
>
KLUMME - Ingeniørernes årti