bruges aktivt. De er besværlige,
men forsvinder ikke af sig selv.
Elisabeth Plums nye bog. Forfatteren
ved noget om mangfoldighed, og hun
er en af de stemmer, der er værd at lytte
til, når virksomheder skal finde ud af at
håndtere forskellighed, så den bliver et
aktiv for forretningen.
i 2007. Hun definerer kultur som en
praksis mellem mennesker i et fælles-
skab. Kultur skaber tilhørsforhold, men
når man kommer udefra til en ny ar-
bejdsplads, kender man ikke de kultu-
relle koder og må finde ud af, hvornår
spørge chefen direkte.
lighed for at blive opmærksomme på
betydningen af deres kulturforskelle og
komme ind bag stereotyperne om hin-
anden. I dag, hvor virksomheder i høj
grad agerer globalt, og hvor forskellige
faggrupper ofte arbejder sammen, er
kulturhjulet er godt værktøj. Også en
række andre modeller blandt andre To
kulturparadigner, Indikator for kulturel
intelligens og Fire måder at håndtere for-
skelle på bliver gennemgået.
krete eksempler fra virksomhedernes
arbejde med mangfoldighed. Blandt
andet leverer bogen eksempler fra Ra-
Dong Energy.
hvordan der skabes en kulturændring.
Fra at være en virksomhed domineret af
udviklingsafdelingens tekniske eksper-
ter og deres evne til at skabe innovative
produkter, ønsker virksomheden at ud-
vikle en kultur, der er mere produkt- og
marketingsdrevet. Apparaternes brug-
barhed og timingen i forhold til mar-
kedet skal i højere grad være i højsædet.
Udfordringen med at få kunden mere i
centrum kan mange virksomheder helt
sikkert genkende, og bogen har nogle
gode bud på, hvordan udviklingsopga-
ven gribes an.
gen. Det mener opfinderen af begrebet 'Kulturel Intelligens' Elisabeth Plum.
Ethiopien for at hjælpe
fødende kvinder og deres
ter beslutter hun at blive so-
cial iværksætter for at hjælpe
endnu flere og starter "Mater-
nity Worldwide". En gruppe
unge mænd starter lektiehjælp
for nydanskere i Vejle. Nu er
deres ide "Team Succes" i fuld
gang med at blive rullet ud
i hele landet. To brødre vil
hjælpe en flygtning i Danmark
med at finde sin familie. De
skaber "Refuges United" og får
udviklet en database, som nu
benyttes i store dele af verden af
fra deres familie under flugten.
phensensen har skrevet en læ-
seværdig bog om socialt iværk-
sætteri.
Alle projekter er succesfulde, og
initiativtagerne har haft held til
at skaffe finansiering via offent-
lige midler og private fonde.
Endnu er projektet ukendt,
og ildsjælen kan ikke påvise et
eneste resultat. Her kan den
sociale iværksætter med fordel
søge et mindre beløb hos en
dokumentation for resultater.
Den taktik havde Maternity
Worldwide succes med.
Anden store udfordring kom-
mer, når projektet skal løftes
videre og professionaliseres.
Ønsket er typisk at gøre pro-
jektet større, mere bæredygtigt
og frigøre det fra at være helt
baseret på frivillige kræfter.
Der er mange finansierings-
muligheder, og det gælder om
at tænke kreativt og i mange til-
fælde kan de forskellige former
supplere hinanden. Man kan
søge offentlige midler, fonde
eller indgå et CSR-samarbejde
bindelse er det vigtigt at finde
en virksomhed, hvis kerne-
forretning passer til sagen, så
virksomheden også kan bruge
projektet til at få et godt om-
dømme både internt og eks-
ternt.
mere attraktiv CSR-case for
virksomheder, og man kan
gå efter større og mere varige
partnerskaber. Det er for ek-
sempel tilfældet med Nattera-
vnene, der for længst er blevet
en landsdækkende organisa-
tion og har indgået længereva-
rende samarbejder med DSB
og Carlsberg.
af udfordringen med at skaffe finansiering interessant.
· 300 kroner