business er.
hvordan, man på en og samme tid kan drive en sund for-
retning og løse et samfundsmæssigt problem.
ter, er det en separat del af forretningen, men der er klare
"spillovers" til andre forretningsområder. På den måde kan
man gøre sig nogle vigtige erfaringer, eksempelvis om at drive
forretning i udviklingslande.
synes, at der skal være plads til mange forskellige modeller.
Men når det er sagt, skal der være tale om en bæredygtig for-
retningsmodel, som løser et samfundsmæssigt problem eller
på anden vis har en positiv effekt på særlige befolkningsgrup-
per, for at man kan kalde det social business.
Men for virksomheder med lysten til at udvikle en forretning
på baggrund af et socialt eller miljømæssigt formål er det en
meget nyttig model.
at en virksomheds formål er at skabe profit?
formål, så man løser et socialt eller miljømæssigt problem
gennem en kommercielt bæredygtig forretningsmodel. Jo
større profit, jo bedre muligheder har virksomheden for at
investere og udvide og på den måde få positiv indflydelse på
endnu flere mennesker.
Jeg synes, social business giver rigtig god mening som et al-
ternativ til non-profit organisationer, som ofte er afhængige
af bidragydere og skal bruge en del tid på fundraising.
hårdt arbejde. Hvis vi eksempelvis taler om at drive social
business i udviklingslandene, er det typisk noget med at ud-
vikle et produkt (eksempelvis en særligt næringsrig fødevare)
til en befolkningsgruppe, der ikke har særligt mange penge,
og som er svære at nå, fordi der ikke er et fungerende distri-
butionssystem.
er dog præcis, hvad Muhammed Yunus har gjort, og det er
derfor, han er så inspirerende.
opfinder af mikrolån og Social Business
Muhammed Yunus i februar gæstede
arrangeret af Dansk Industri og Danida, var ikke
alle journalister velkomne.
nalist og dokumentarist Tom Heinemann, som
står bag den omtalte dokumentarfilm "Fanget i
mikrogæld". Filmen beskriver mikrolån og deres
mere uheldige sider.
hvis han havde haft muligheden. Heinemann
fortæller, at flere økonomer er kritiske over for
Yunus' optimistiske syn på Social Business:
som arbejdsløsheden i fattige lande. Det samme
sagde han om mikrofinans. Her fremhævede
han, at man snart skulle gå på museum for at se,
hvordan fattigdom så ud i Bangladesh. Disse to
udtalelser er blevet imødegået mange gange af
andre økonomer. Jeg ville gerne have hørt Yunus
selv kommentere kritikken".