MOSEL Tyskland Mosel 6 dage Porta Nigra Deutsches Eck Trier Mosel er Rhinens største biflod, omgivet af smukke bjergskråninger bevokset med vinplanter. Her er masser af små hyggelige steder og gode muligheder for at smage på de lokale Riesling vine. PROGRAM: 1. dag: Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til hotellet i Cochem, hvor sen aftensmaden venter på os. Cochem: Efter morgenmaden tager vi en byrundtur i Cochem. Vi skal bl.a. se en Rigsborg og opleve den smukke gamle by med sine bindingsværkshuse og resterne af bymuren. Der vil blive arrangeret en god frokost med de dejlige Moselvine hos en lokal vinbonde. Eftermiddagen er til egen disposition, hvor man kan nyde en skøn gåtur ned til floden og parkanlægget. Eller man kan tage med på en sejltur på Mosel floden. Pris for frokost og vin: ca. 12 Euro. Trier: Denne dag går turen til Tysklands ældste by, Trier. Undervejs ser vi de mange vinmarker og travlheden på Moselfloden. Trier er Tysklands ældste by og grundlagt af romerne for over 2000 år siden. Byen har et væld af historiske seværdigheder. Bl.a. Porta Nigra som er det bedst bevarede minde fra romernes tid i Tyskland. Vi går en tur rundt i byen, men der vil også være tid på egen hånd. Vi er tilbage ved hotellet sidst på dagen. Koblenz: Vi tager på en smuk køretur fra Cochem til byen Koblenz. Vi skal se Deutsches Eck hvor Mosel løber ind i Rhinen. Vi skal også besøge Nikolaus Kirken ved Arenberg og den flotte gamle fæstning Ehrenbreitstein. Derefter går turen tilbage til Cochem. Bernkastel-Kues: Vi kører til en af de smukkeste byer ved Mosel, nemlig Bernkastel-Kues. Markedspladsen er omgivet af 400 år gamle bindingsværkhuse. På bjergsiden ved byen har man nogle af de dyreste vinmarker i Tyskland - fra den stejle bjergside »Doctor Weinberg«. Der vil også blive mulighed for en sejltur på Moselfloden. 6. dag: Vi kører hjemover efter morgenmaden. Der vil blive et ophold ved den dansk/tyske grænse, hvor de sidste indkøb kan ordnes. Vi vil være hjemme hen på aftenen. Hotel Brixiade & Triton**** Uferstr. 10-13, 56812 Cochem Tlf.: 0049 2673 9310 Valuta: Euro Hotel Brixiade & Triton er et dejligt 4-stjernet hotelkompleks beliggende i den hyggelige by Cochem, lige ned til floden Mosel. Alle værelser har eget bad og toilet. Afrejse: Sø 03.05.15 Sø 21.06.15 Sø 20.09.15 Hjemkomst: Fr 08.05.15 Fr 26.06.15 Fr 25.09.15 Dage 6 6 6 Pris: 4.398,4.398,4.498,- Enev.: 600, 600,600,- Tilkøb: Hotel værelse med balkon og udsigt over Moselfloden: 400,- pr. person. Prisen inkluderer: • 4 x overnatning • 4 x morgenbuffet • 3 x 3-retters aftensmad • 1 x Waldhessenbuffet • Frokost og besøg på snapsebrænderi • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer • Dansk rejseleder • 4-stjernet bus 95