STOCKHOLM & ÅLANDSØERNE Sverige 5 dage Vort naboland Sverige er 10 gange så stort som Danmark og næsten 100.000 søer ligger rundt i landskabet. På vej til Stockholm kører vi gennem det dejlig svenske landskab og forbi den smukke natur ved søen Vättern til Stockholm. Vi skal bo i centrum af Stockholm, som er en af Nordeuropas smukkest beliggende hovedstæder. Byen ligger på 14 øer og holme og er forbundet 57 broer. Byen har mange kulturelle tilbud, museer, smukke parker, fantastiske pladser og bygninger og hyggeligt gågade miljø. På denne rejse er der også mulighed for en udflugt til Ålandsøerne, som ligger skønt i skærgården mellem Sverige og Finland. PROGRAM: 1. dag: Når alle deltagere er samlet går turen til Frederikshavn, hvorfra vi skal sejle til Gøteborg med Stena Line. Vi fortsætter op gennem Sverige med passende pauser og får aftensmad undervejs på en restaurant. Vi når hotellet i Stockholm hen på aftenen. 2. dag: Efter morgenmaden skal vi byrundtur, hvor vi udforsker Sveriges charmerende hovedstad. Vi skal besøge Gamla Stan med de mange seværdigheder, Storkyrkan, Stadshuset, Kongeslottet med vagtparaden og Vasamuseet med det prægtige skib, der sank på sin jomfrurejse i 1628. Der bliver også mulighed for tid på egen hånd. Aftensmaden nydes på hotellet. 3. dag: Vi tager på en heldagstur til Ålandsøerne. Turen går via Grisslehamn nord for Stockholm, hvorfra vi skal sejl til den finske øgruppe, Ålandsøerne. Forude venter en meget smuk sejltur mel- lem øer og holme. Vi har bussen med på Ålandsøerne og tager en tur rundt på de charmerende øer med den omtumlede tilværelse. Øerne er nu selvstændige med eget parlament, sproget er svensk og valutaen finsk (Euro, men man kan også bruge svenske kroner). Efter en god dag på Ålandsøerne sejler vi tilbage til Sverige og under overfarten nyder vi et dejligt »ta´selvbord«. Ønskes denne udflugt skal dette oplyses ved tilmelding til rejsen og vi skal have oplyst fødselsdato og år på de som ønsker at deltage. 4. dag: Vi besøger Skansen, Sveriges største turistattraktion med mere end 1,3 mill. besøgende hvert år. Folk kommer fra hele verden for at se den unikke samling af 150 historiske bygninger fra hele Sverige, hvoraf mange er levendegjort med håndværkere og beboere i tidens klæder, såvel som Skandinaviens vilde dyr og eksotiske fauna i Aquarium. Skansen har sin egen koncertscene, og især om sommeren er der masser af underholdning med folkedans, artister og musik, et livligt bykvarter, en glasworkshop, andre kunstværksteder, cafeer, restauranter og butikker. Vi skal også besøge Drottningholm slot, som er det bedst bevarede kongeslot i Sverige, opført i 1600-tallet. Slottet er på UNESCO´s liste over Verdens kultur arv. Siden 1981 har slottet været den nuværende kongefamilies bolig, og selvom familien bor her er der alligevel adgang for publikum. 5. dag: Efter morgenmaden starter hjemrejsen, og med pauser undervejs når vi Gøteborg. Vi sejler med Stena Line og under overfarten er det muligt at købe lidt aftensmad. Vi er i land i Frederikshavn først på aftenen. Rejsen afsluttes i vore hjembyer efter en skøn tur til en af Nordeuropas smukkeste hovedstæder og naturskønne områder i Sverige og på Åland. Clarion Hotel Stockholm**** Ringvågen 98 10460 Stockholm Tel.: 0046 08 462 1000 Valuta: Svenske Kroner Moderne hotel beliggende centralt i bydelen Södermalm, som er kendt for dets kulturarv, butikker og restauranter. Alle værelser har TV, bad og toilet. Afrejse: Ma 15.06.15 Ma 13.07.15 Ma 03.08.15 Hjemkomst: Fr 19.06.15 Fr 17.07.15 Fr 07.08.15 Dage 5 5 5 Pris: 4.998, 4.998,4.998,- Enev.: 1.600,1.600,1.600,- Prisen inkluderer: • 4 x overnatning • 4 x morgenbuffet • 3 x aftensmad • 1 x aftenbuffet på sejlturen hjem fra Ålandsøerne • Heldagsudflugt til Ålandsøerne • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer • Dansk rejseleder • 4-stjernet bus 80