FRA VESTERHAVET TIL ØSTERSØEN Tyskland 3 dage Kun de færreste danskere har set Kielerkanalen - eller Nord-Østersø-Kanalen som den rettelig hedder - fra andet en motorvejsbroen ved Rendsburg. Men på denne tur til Nordtyskland sejler vi hele vejen igennem kanalen fra Vesterhavet til Østersøen, og gennem slusen ved Holtenau. Hvert år passerer op til tre gange så mange fartøjer igennem Kielerkanalen som gennem Panama-kanalen eller Suez-kanalen. Samtidigt er der 14 færgeruter som sejler tværs over kanalen, så det er en af Europas mest travle vandveje, vi skal opleve på denne tur. PROGRAM: 1. dag: Vi starter fra Hanstholm og kører med passende pauser ned gennem Jylland. Vi sætter kursen mod den charmerende by Friedrichstadt, som blev grundlagt af de hollændere som blev tilkaldt i 1600-tallet for at dræne den sumpede marsk. Byen ligger hvor Ejderen flyder sammen med bifloden Treene. Byen regnes for den mest idylliske by i hele Slesvig-Holsten. På en gåtur gennem den hyggelige by, kan man se mange af de hollandske huse, typisk anlagt med gavlene ud mod torve og stræder. Der bliver mulighed for en sejltur gennem byen (pris ca. 10,- euro). Efter besøget i Frie- drichstadt, kører vi ud over Eiderstedt halvøen. Vi vil også besøge Eidersperrwerk, det imponerende dæmnings- og slusebyggeri ved Eiderflodens udmunding i Vesterhavet. Derefter kører vi til hotellet i Bad Bramstedt, hvor aftensmaden venter os. 2. dag: Efter morgenmaden kører vi til havnebyen Brunsbüttel, hvor vi skal se de store sluser, inden vi går ombord på et af de dejlige skibe fra ”Adler-Schiffe”. Her starter sejlturen tværs over det nordlige Tyskland, forbi Rendsborg til Kiel. Undervejs vil vi møde utallige skibe på kanalen, både fragtskibe, fritidssejlere og færger, måske endda et af de mange store krydstogtskibe, der bruger kanalen som genvej til og fra Østersøen. Lidt før middag bydes på brunchbuffet med lokale specialiteter. Dertil serveres kaffe, the, vand eller juice. Om eftermiddagen er der stort kagebord med diverse kager og lagkager, og selvfølgeligt kaffe eller the. Efter store oplevelser når vi sidst på eftermiddagen til Kiel, hvor vi igen mødes med bussen for at køre til hotellet i Bad Bramstedt. 3. dag: Efter morgenmaden kører vi til Kiel, hvor vi tilbringer nogle timer. Vi kører en tur omkring den travle havn med sluserne og får ligeledes mulighed for at gå en tur i Tysklands ældste gågade. Her er gode indkøbsmuligheder, men også mange hyggelige cafeer. Lige over middag kører vi nordpå og holder en pause ved den dansk/tyske grænse. Mercure Hotel Köhlerhof **** Am Köhlerhof 4 24576 Bad Bramstedt Tlf.: 0049 4192 5050 Valuta: Euro Hotellet er beliggende i Bad Bramstedt. Her er sauna, opvarmet bassin og jacuzzi. Alle værelser er komfortabelt indrettet og har TV og hårtørrer. Afrejse: Ti 02.06.15 Ti 07.07.15 On 26.08.15 Hjemkomst: To 04.06.15 To 09.07.15 Fr 28.08.15 Dage 3 3 3 Pris: 2.698,2.698,2.698,- Enev.: 300,300,300,- Prisen inkluderer: • 2 x overnatning i Bad Bramstedt • 2 x morgenmad • 2 x aftensmad • Sejltur på Kielerkanalen • Brunchbuffet incl kaffe/the/vand/ juice på sejlturen • Eftermiddagskaffe med kagebord på sejlturen • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer • Dansk rejseleder • 4-stjernet bus 103