ØSTERSØEN RUNDT Stockholm, Riga, Tallinn & Helsinki 7 dage Stockholm – Riga – Pärnu – Tallinn – Helsinki På denne rejse har du en enestående mulighed for, at opleve ikke bare én, men hele fire af Østersøens hovedstæder, som alle er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Vi sejler med det store krydstogtskib »Tallink Silja« som komfortabelt bringer os gennem Østersøen. I byerne bor vi på centralt beliggende hoteller. Første stop på turen er Stockholm, som er en af Nordeuropas smukkest beliggende hovedstæder. Herfra sejler vi videre til Riga, også kaldet »Nordens Paris«. En pulserende storby, som står flot bevaret, med farverige gamle bygninger og hyggelige fortovscafeer. Fra Riga går turen videre til Tallinn, den velbevarede og smukke middelalderby, som er kendt for dets gamle historiske bygninger og kirker. Sidste stop på vejen, inden turen går tilbage til Stockholm er Helsinki, hvor vi skal ud og opleve byens største seværdigheder, heriblandt den prægtige domkirke, som er byens vartegn. PROGRAM: 1. dag: Efter endt opsamling kører vi til Frederikshavn, hvorfra vi skal sejle til Göteborg med Stena Line. Vi fortsætter op gennem Sverige, med passende pauser undervejs. Vi kører op langs østsiden af den smukke sø Vättern og ankommer til Stockholm hen på aftenen. 2. dag: Efter morgenmaden tager vi på en byrundtur i Stockholm. Vi skal bl.a se Gamla Stan, Kongeslottet og Stadshuset. Der vil også være lidt tid på egen hånd, inden der om eftermiddagen er afgang med skibet mod det næste mål på rejsen, som er Riga. Efter vi er gået ombord bliver vi indkvarteret i vores kahytter, får aftensmad og har herefter aftenen fri til afslapning og hygge. 3. dag: Efter dejlig morgenmad ombord, ankommer skibet til Riga. Vi tager på en byrundtur med en lokal guide i den spændende by, med masser af historie og smukke udsmykkede facader som giver Riga et helt specielt præg: Her finder man flere Jugendstilbygninger end man gør i Wien og Paris til sammen. Vi ser også den gamle bydel og Riga Central marked, som er et stort og populært marked, hvor man kan købe næsten alt. Om eftermiddagen bliver vi indkvarteret på hotellet i Riga og har også lidt tid på egen hånd. 4. dag: Efter morgenmaden sætter vi kurs med bussen mod Tallinn. Vi kører på en fantastisk flot kyst strækning med flere små øer og holder undervejs en pause i den lille by Pärnu. Vi ankommer til Tallinn hen på eftermiddagen og bliver indkvarteret på hotellet. 5. dag: Vi oplever Tallinn, også kendt som »Dansker-byen«, da det var her Dannebrog faldt ned fra himlen under Kong Valdemar Sejrs korstog i 1219. I dag er der en mindeplade på stedet, i Den Danske Konges Have. Vi tager på rundtur i den gamle by i Tallinn, som er en af Europas bedst bevarede middelalder byer, med smalle brostensgader, charmerende restauranter og gamle huse med pastelfarvede facader. Udenfor den gamle by, finder man det moderne Tallinn, med blanke facader, stormagasiner, hoteller, butikker, natklubber osv. En spændende kontrast mellem det middelalderlige og top moderne. Senere sejler vi til Helsinki - en sejltur på ca. 2 timer. Efter ankomsten bliver vi indkvarteret og får aftensmad. 34