WISMAR – JULETUR Tyskland 3 dage PROGRAM: 1. dag: Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til vi når Wismar om eftermiddagen. Straks efter ankomsten bliver vi indkvarteret på hotellet, således der bliver tid at gå ind til den historiske markedsplads i byen. Pladsen er omdannet til et smukt og stemningsfuldt juleparadis omkranset af Rådhuset, statuer og de gamle gavlhuse. Wismar med sine 50.000 indbyggere ligger smukt ved den tyske østersøkyst. Byen er på listen over Verdens Kulturarv, og har været det siden 2002. Aftensmad får vi i hotellets hyggelige restaurant. Hotellet ligger lige midt i byen så vi nemt kan færdes på egen hånd og måske gå en lille aftentur i centrum. 2. dag: Efter en dejlig morgenbuffet kører vi en tur til Rostock, hvor vi skal opleve Nordtysklands største julemarked. Det finder sted i Rostocks historiske centrum mellem Neuer Markt og Kröpeliner Tor. Desuden er der et historisk julemarked ved Kloster Zum Heiligen Kreuz. Ud over de mange boder, hvor man kan købe håndlavede gaveartikler, juleknas og julestads, er der på Rostock julemarked også karusseller, pariserhjul og livemusik. Her er fest og stemning og en masse lækkerier til ganen, glühwein, brændte mandler, pandekager og andet mundgodt. Efter en god dag i Rostock kører vi tilbage til Wismar. Her er der igen aftensmad på hotellet. 3. dag: Vi spiser morgenmad på hotellet, pakker bussen og kører hjemover hen på formiddagen. Vi holder en pause ved grænsen for indkøb før vi fortsætter nordpå. Julemarked i Tyskland er en stor oplevelse og overgår, hvad man ser andre steder. Traditionen for de tyske julemarkeder går helt tilbage til middelalderen. Allerede i det 13. århundrede blev der i Tyskland afholdt markeder i juletiden. På det tidspunkt brugte man disse markeder til at købe kød og andre forråd til vinteren. Fra det 17. århundrede begyndte markederne mere og mere at ligne de julemarkeder vi kender nu til dags. Nogle af de hyggelige og imponerende markeder findes netop i Wismar og Rostock. Hotel Alter Speicher **** Bohrstrasse 12 - 12 a 23966 Wismar Tlf: +49 3841211746 Valuta: Euro 4-stjernet hyggeligt hotel, som ligger midt i den historiske gamle bydel. Alle byens seværdigheder ligger i nærheden af hotellet, og kan nås på blot et par minutter. Alle værelser har bad og toilet. Her er charme og dejlig atmosfære, en god restaurant og en hyggelig bar. Afrejse: Fr 11.12.15 Hjemkomst: Sø 13.12.15 Dage Pris: Enev.: 3 2.298,- 400,- Prisen inkluderer: • 2 x overnatning på Hotel i Wismar • 2 x morgenbuffet • 2 x aftensmad • Dansk rejseleder • 4-stjernet bus INDKØBSTUR – TYSKLAND Vi kører fra Hanstholm kl. 06.00. Ved den dansk/ tyske grænse vil der være ophold for indkøb. Hjemkomst først på aftenen til Hanstholm. 1 dag Pris: 195,- kr. HUSK PAS 124 Lørdag Lørdag Lørdag Lørdag den 28.03.15 den 03.10.15 den 07.11.15 den 14.11.15 Lørdag Lørdag Onsdag Lørdag den 21.11.15 den 28.11.15 den 02.12.15 den 05.12.15