DRESDEN Tyskland 5 dage Tag med på denne spændende tur til en af Tysklands dejligste byer, verdensberømte Dresden. Kulturperlerne og stemningen i byen tiltrækker hvert år millioner af besøgende. Mange ressourcer er brugt på at genopbygge byen som i slutningen af 2. verdenskrig oplevede rædselsbombardementer, hvor titusinder omkom og 175.000 boliger blev ødelagt. I 2005 genåbnede man Frauenkirche, som var et af de sidste vidnesbyrd fra ødelæggelserne. Men allerede i 2004 optog UNESCO Dresdens gamle bykerne og Elbdalen omkring byen på sin verdenskulturarvliste. PROGRAM: 1. dag: Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til vi når hotellet i Dresden, hvor vi bliver indkvarteret og får aftensmad. Aftenen kan man nyde i hotellets hyggelige bar, eller måske spadsere en tur i byen. 2. dag: Efter morgenmaden tager vi på en spændende byrundtur både til fods og med bus. Byen byder på mange storslåede seværdigheder og kaldes også for ”Elbens Firenze”. Vi skal bl.a. se Frauenkirche og Zwinger - et bygningskompleks af pavillioner og gallerier, der omkranser en gårdhave. Zwinger rummer forskellige museer, hvor man kan opleve næsten alt. Vi skal også se Semperoper, som er Dresdens Operahus og lige overfor ligger residensslottet, Grünes Gewölbe. Der bliver også lidt tid på egen hånd til at fordybe sig i byen eller bare nyde stemningen. Om aftenen skal vi i den historiske Sophienkeller, hvor der er arrangeret en middag i middelalderlig atmosfære. Der vil være underholdning med musik og sang. 3. dag: Efter morgenmaden skal vi sejle en tur på Elben fra Dresden til Pillnitz. Vi ser lystslottet i Pillnitz med den store barokhave i forskellige stilarter. Den største seværdighed er en 8.6 meter høj kamelia-busk. Bussen henter os ved Pillnitz, og vi kører en lille tur ned langs Elbfloden til fæstningen Königstein som er fra 1200 - tallet, dog ombygget mange gange og med en spændende historie. Før borgen i 90´erne blev åbnet for publikum, holdt DDR-styret sine politiske modstandere indespærret på Königstein. Nu er her bl.a. indrettet et militærhistorisk museum. Vi kører tilbage til hotellet i Dresden og får aftensmad. 4. dag: I dag skal vi efter morgenmaden en tur til Meissen, som bl.a. er kendt for det berømte og dyre Meissner Porcelæn. Meissner Porcelæn er kendt 300 år tilbage. Vi besøger fabrikken og ser arbejdsgangene og museet (entre ca. 10 Euro). Her er desuden en meget flot butik. Vi skal også have lidt tid på egen hånd til at nyde byen med den gamle markeds plads og Frauenkirche. Aftensmad på hotellet. 5. dag: Efter morgenmaden kører vi hjemover mod den tysk/danske grænse og holder en lille indkøbspause. Vi kører op gennem Jylland og regner med at være ved vore hjembyer hen på aftenen. Hotel Ibis Königstein*** Prager Strasse 01169 Dresden Tlf 0049 351 4856 2000 Valuta: Euro Hotel Ibis Königstein*** ligger i centrum, direkte ved indkøbsgader og seværdigheder. De fleste seværdigheder kan nås til fods bl.a. Frauenkirche og Dresden Slot. Alle værelser er moderne indrettet og har bad/toilet, telefon og TV. Afrejse: Hjemkomst: Ma 18.05.15 Fr 22.05.15 Ma 22.06.15 Fr 26.06.15 Ma 21.09.15 Fr 25.09.15 Dage 5 5 5 Pris: 3.898,3.898,3.898,- Enev.: 550,550,550,- Prisen inkluderer: • 4 x overnatning i Dresdens centrum • 4 x morgenmad • 3 x aftensmad • 1 x aftensmad i Sophienkeller • Velkomstdrink • • • • • • • 1 x sejltur på Elben Byrundtur Udflugt til Meissen Hotel ved indkøbsgader og seværdigheder Alle nævnte udflugter ekskl. entreer Dansk rejseleder 4-stjernet bus 87