NORMANDIET Frankrig 8 dage Rouen - Etretat - Le Havre - Caen - Bayeux - Mont Saint Michel - Arromanche - Honfleur Normandiet ligger på Frankrigs nordkyst, og er kendetegnet ved en utrolig smuk natur med mange idylliske byer og en lang og spændende historie. Området gav med sin smukke og forskelligartet natur inspiration til de store impressionistiske malere. Senere blev området midtpunkt for et af verdens historiens største begivenheder da de allierede gik i land d. 6. juni 1944. Men Normandiet er også kendt for mange andre ting, f.eks. Jeanne d´Arc og for sin Calvados Brandy som laves på æbler fra området. Denne rejse giver mulighed for at se og opleve nogle af Normandiets største og mest kendte seværdigheder. Der er noget for enhver smag på denne tur, hvor vi bor i både Rouen og Caen, 2 af hovedbyerne i Normandiet PROGRAM: 1. dag: Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til vi når overnatningshotellet i Tyskland. Vi bliver indkvarteret og får aftensmad på hotellet. 2. dag: Efter morgenmaden kører vi direkte til Rouen. Ved ankomsten til Rouen ser vi nærmere på den fantastiske by. Vi ser bl.a. pladsen hvor Jeanne d´Arc blev brændt på bålet og domkirken. Sidst på eftermiddagen kører vi til hotellet, hvor vi bliver indkvarteret og får aftensmad. 3. dag: Vi tager afsked med Rouen og kører ud mod havet. Vi starter i den tidligere fiskerby Etretat. Byen har med sine mange gamle bygninger stor sjæl. Maler som Claude Monet og Eugene Boudin fandt stor inspiration her i farverne og de mange smukke naturmotiver. De var med til at tiltrække det bedre franske borgerskab og byen gik fra at være et fiskerleje til at være foretrukket feriested for velhavere. Her finder man også en utrolig smuk udsigt over de hvide klinter som strækker sig ud i havet. Vi fortsætter dagen til Le Havre. Byen blev næsten total ødelagt under 2. verdens krig og fremstår i dag som et enestående eksempel på efterkrigstidens byplanlægning og arkitektur. Hele genopbygningen blev planlagt af den kendte arkitekt Auguste Perret. Hen på dagen forlader vi området ved havet og bevæger os lidt ind i landet hvor der dyrkes massevis af æbler. Vi besøger et Calvados destilleri og smager på den brandy som Normandiet er kendt for. Gode oplevelser rigere kører vi det sidste stykke til Caen, hvor vi bliver indkvarteret og får aftensmad. 4. dag: Vi starter dagen med en byrundtur i Caen til fods. Der vil bl.a. blive et besøg i en af de to store klosterkirker i byen, Abbey aux Hommes og Abbey aux Dames, som er opført af Vilhelm Erobreren og hans hustru, Mathilde. De er begravet i hver deres kloster. Eftermiddagen kan bruges i Caen, f.eks. kan man besøge Europas største krigsmuseum, »Le Memorial de Caen«, der giver et imponerende overblik over de store konflikter i Europa i det 20. århundrede (entre ca. 20 euro). Eller man kan tage med på en tur til Bayeux. I Bayeux kan vi besøge museet »Tapisserie de Bayeux« med det berømte Bayeuxtapet, et 70 meter langt, håndbroderet vægtapet. Motivet er Vilhelm Eroberens felttog mod England i 1066 (entre ca. 9 euro inkl. audioguide). Eller man kan besøge det imponerende Invasionsmuseum (entre ca. 8 euro). 5. dag: Turen i dag går til Frankrigs største enkeltstående turistmål, tidevandsøen Mont Saint Michel. Denne kegleformede klippeø lig- 40