PARIS Frankrig 7 dage En skøn rejse til byernes by – Paris. Denne charmerende storby har afgjort kongers og kejseres skæbner, og den har næret mange af verdens største kunstnere, forfattere, filosoffer og musikere. Enhver periode har efterladt en arv af strålende monumenter og smukke bygninger. Paris har et dejligt klima, en unik stemning, miljø og folkeliv uden lige. Store brede boulevarder og små charmerende stræder. Elegante restauranter, små caféer og fascinerende stormagasiner. PROGRAM: 1. dag: Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til vi når overnatningshotellet i Tyskland. Vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad på hotellet. 2. dag: Efter morgenmaden kører vi det sidste stykke til Paris. Allerede denne dag kan vi danne os et indtryk af byen. Aftensmad på hotellet. Byrundtur: Vi ser blandt andet Concordepladsen, Triumfbuen, Notre Dame, Montmartre og Sacre Coeur. Vi kører også en tur ud til den spændende og moderne forstad og erhvervsdistrikt ”La Defense”. Her skal vi se den moderne udgave af Triumfbuen, som er tegnet af den danskfødte arkitekt Johan Otto von Spreckelsen. Versailles: Om formiddagen kører vi til Solkongen Ludvig d.14´s slot Versailles, som ligger ca. 20 km udenfor Paris. I 1600-tallet havde kongen og hoffet residens i dette pragtfulde slot. Særligt imponerende er den 75 meter lange spejlsal, som er helt utrolig udsmykket med enorme spejle og overdådige lysekroner. Det var i denne sal, at Versailles traktaten blev underskrevet d.28. juni 1919. Fra slottet er der en fantastisk udsigt over den smukke have og park, hvor der vil være mulighed for en spadseretur inden hjemturen (entre til slottet og haven ca. 18,- euro). Giverny & Monets have En dejlig udflugt til Giverny, ca. 90 km nordøst for Paris, hvor vi besøger den kendte maler Claude Monets hus og have. Der bliver mulighed for at se den smukke have, hvorfra Monet hentede inspiration til mange af sine malerier, bl.a. de kendte åkandemalerier (entre ca. 10,- euro). Paris har mange forskellige restauranter. Rejselederen er gerne behjælpelig med at finde spisesteder. 6. dag: Efter nogle skønne dage i Paris er det nu blevet tid til, at kører nordpå. Efter morgenmaden kører vi op gennem det nordlige Frankrig til Bruxelles. Her vil der være tid til en lille byrundtur, hvor vi lægger vejen forbi nogle af de største seværdigheder, som blandt andet den berømte statue Manneken Pis, Grand Plads, Paladset og den gigantiske kirke Sacred Heart. Efter et ophold i Bruxelles fortsætter vi turen nordpå til overnatningshotellet i Tyskland. Ved ankomst til hotellet spiser vi aftensmad. 7. dag: Efter morgenmad kører vi det sidste stykke til Danmark. Forventet hjemkomst hen på aftenen. 38