IRLAND Rundrejse 10 dage Cliffs of moher Ring of Kerry Clomacnoise – Galway –Connemare – Chliffs of moher Ring of Kerry – Killarney – Dublin Skønhed, gæstfrihed og betagende landskaber. Fortid og traditioner. Dette er blot nogle af de få ting der gør Irland til et helt unikt og uforglemmeligt rejsemål. Irland er kendt for sin særprægede og smukke natur. Vi kører en spændende rundtur, hvor vi hver dag vil overraskes af smukke og fascinerende oplevelser. PROGRAM: 1. dag: Vi starter dagen tidligt med opsamling i Hanstholm kl. 03.00. Efter endt opsamling går turen ned gennem Jylland. Vi holder en morgenmads pause undervejs og får et rundstykke med kaffe. Vi fortsætter gennem Tyskland til Holland og Rotterdam, hvor vi skal med færgen til Hull. Vi får aftensmad på færgen og får tildelt kahytter. 2. dag: Efter morgenbuffet på færgen ankommer vi til Hull i England, hvorefter vi kører til Liverpool. Her får vi en byrundtur og gør ophold ved Albert Docks, en meget livlig og spændende havne promenade med gode restauranter, pubber, shopping, flotte bygninger og forskellige museer bl.a. det verdenskendte Beatles Museum (entre ca. 16 GBP). Vi kører herefter til hotellet ved Liverpool og får aftensmad. 3. dag: I dag går turen til det smukke og naturskønne Irland. Efter morgenmaden på hotellet ved Liverpool sejler vi fra Holyhead til Dublin. Vi kører vestpå til det store klosterområde Clonmacnoise, et af Irlands mest kendte monumenter. Her ligger resterne af et stort kloster og flere kirker smukt ned til Shannonfloden. Clonmacnoise historie går tilbage til det 6. århundrede og her finder man nogle af Irlands smukkeste keltiske stenkors (entre inkluderet i rejsens pris). Herefter kører vi til Galway området, hvor vi overnatter de næste 2 nætter. Vi får aftensmad på hotellet efter indkvarteringen. 4. dag: Vi skal udforske det fantastisk og farverig landskab og nationalpark Connemara- nordvest for Galway, på den yderste grænse af Europas vestkyst. Connemara er et af de mest velbevarede naturområder man kan finde, her er grønne skove, blåt hav, mørke tørvemoser og landskabet er smukt og dramatisk på samme tid. Her er små huse og landsbyer med stengærder og græsmarker. Vi ser også bjergkæden »Twelve Pins«, de tolv bjergtoppe. I Connemara ligger det verdenskendte og romantiske slot Kylemore Abbey, som blev opført af Mitchell Henry i 1867-1871. Han solgte slottet i 1920 til de irske benediktiner nonner og slottet blev omdannet til et kloster. Klosteret ligger idyllisk blandt bjerge, søer og smukke haver. Vi besøger stedet, så man kan se slottet (entre 12,- euro) eller man kan nyde naturen og omgivelserne. Vi overnatter igen i Galway område og får aftensmad på hotellet. 5. dag: Rejsen fortsætter sydpå gennem det specielle irske landskab til Burren Nationalpark. Her er landskabet råt, barsk og en blanding af kalksten, græs, krat og skove. Men her findes også en helt unik flora af vilde blomster samt sten gravsteder og keltiske kors, som fylder dette specielle og særprægede landskab. Herefter kører vi ud til Irlands mest besøgte natur attraktion Cliffs of Moher - en kyststrækning på 8 km, hvor klipperne rejser sig op til 214 m lodret op af Atlanterhavet. Her nyder vi den fantastiske panoramaudsigt over klipperne, som bugter sig gennem havet. Her er et rigt fugleliv med op til 20 forskellige fuglearter (entre til Cliffs of Moher er inkluderet i rejsens pris). Sidst på dagen kører vi til Kerry, hvor vi skal overnatte de næste to nætter. 6. dag: Dagens udflugt går til en af verdens smukkeste naturruter, den såkaldte ”Ring of Kerry«. Det storslåede landskab og de mange maleriske fiskelandsbyer, som er strøet ud over halvøen er meget fascinerende. Vi kører langs kysten og ser skønne bugter, strande og det blå hav. Vi besøger også Muckross House (entre ca. 7,50 46