FÆRØERNE & ISLAND Rundrejse Tórshavn 8 dage Myvatn naturbad En fantastisk rundrejse hvor vi oplever både Island, ildens og isens ø, og Færøerne, de fantastiske klippeøer i Nordatlanten. Vi sejler med et af Nordatlantens nyeste og smukkeste skibe - luksusfærgen Norröna, og har ophold på både Færøerne og Island. Se de imponerende landskaber, oplev vores naboer i Nordatlanten, nyd en smuk skibsrejse til de fascinerende destinationer og vær parat til fantastiske minder for resten af livet. Overnatningen ombord er i kahytter med wc/bad, 2 senge, med sengetøj, håndklæder og TV. PROGRAM: 1. dag: Efter endt opsamling kører vil til Hirtshals, hvor vi stiger ombord på Norröna. Ombord får vi anvist vore kahytter, som vi beholder på hele rejsen. Smyril line byder os velkommen ombord med et velkomst- og informationsmøde med en velkomstdrink. Aftensmad ombord. 2. dag: Efter en righoldig morgenbuffet ombord, har vi tid til at nyde en smuk dag på havet. Ombord på skibet er der forskellige former for underholdning og faciliteter, som man kan benytte dagen igennem. I skibets biograf vises en film om Færøerne. 3. dag: Tidligt om morgenen ankommer vi til Færøerne. Vi forlader skibet, for at opleve de fascinerende klippeøer med deres enestående natur. Vi kører over fjeldet til Kirkjubøur som er Færøernes gamle, historiske og kulturelle centrum. Vi ser den maleriske kongsgård, hvor den nuværende kongsbonde er den 17. generation i rækken og den ufuldendte Magnus-katedral samt den lille Olavs kirke fra middelalderen. Kirkjubøur er et spændende sted at besøge – og utrolig smukt beliggende med udsyn til øerne Hestur, Koltur og Sandoy. Tilbage på skibet sejler vi fra Færøerne kl. 14.00 mod Island. I starten sejler vi mellem de mange øer og meget tæt på land, hvilket er en helt enestående oplevelse. Om eftermiddagen serveres der kaffe og islandsk kage, og der vises en film om Island. 4. dag: Allerede tidligt om morgenen kan vi se Island. Under morgenmaden nyder vi den smukke indsejling til den idylliske lille by Seydisfjördur på Island. Efter ankomsten tager vi på en heldags udflugt på Island. Vejen fra Seydisfjördur til byen Egilsstadir går over det 620 meter høje Fjardarheidi pas, derfra fører den ned gennem Jökuldalur, snor sig opover Jökuldalsheidis bakkede terræn og til sidst krydser den Mývatnsöræfis ørkenlignende vidder. Vi standser ved Námaskard for at opleve den geotermiske aktivitet – gejsere, kogende mudder og et mørkt månelignende landskab. På vejen rundt om søen passerer vi først den nordlige side med byen Reykjahlíd, siden runder vi sydsiden, hvor kratere fra tidligere udbrud nær ved Skútustadir udgør et specielt syn. Der bliver også en mulighed for selv at udforske landskabet til fods da vi standser mellem de tårnende lava formationer, som islændinge kalder Dimmuborgir. Før vi vender tilbage til skibet, standser vi en sidste gang ved Jardbödin, Mývatns naturbad. Her serveres en let måltid. 5. dag: Efter morgenmad ombord på skibet fortsætter vi oplevelserne på Island og kører langs Lögurinn til det første stop, Hallormsstadur, som beretter om Islands genskovning. Videre gennem den smukke Hallormsstadarskógur, Islands største skovområde. Derefter 26