HARZEN - WERNIGERODE Tyskland 4 dage Wernigerode Wernigerode Det skovklædte bjergplateau Harz, der rejser sig over den flade, nordtyske slette, er et vidunderligt skattekammer af natur, kultur og historiske, charmerende byer, hvoraf to er på UNESCOs liste over verdens kulturarv, nemlig Goslar og Quedlinburg. På denne tur skal vi bo i byen Wernigerode i det gamle DDR. Byen rummer en mængde historie og charme og så huser den Harzens - og måske Tysklands - mindste hus på kun 10 kvadratmeter. PROGRAM: 1. dag: Efter endt opsamling går turen ned gennem Jylland og over grænsen til Tyskland. Vi fortsætter over Lüneburger Heide til den hyggelige og spændende by Celle. Her boede den danske dronning Caroline Mathilde de sidste år af sit korte liv på det flotte Celle Slot. Vi får lidt tid til at se på byen og evt. købe en kop kaffe på en af de hyggelige cafeer i byen. Vi ankommer til det dejlige hotel i Wernigerode sidst på eftermiddagen. En dejlig middag venter os på hotellet. Vestharzen & Goslar: Efter morgenmaden vil vi besøge kejserbyen Goslar, en af Tysklands bedst bevarede byer med mange gamle huse og gader med toppede brosten. Indtægterne fra Rammelsbergminen i byens udkant har givet det økonomiske fundament for byens historiske udvikling, men i dag er byen en vigtig handelsby og mål for mange besøgende, der søger den hyggelige stemning i de krogede gader. Vi går en lille tur rundt i byen og kommer bl.a. forbi Siemenshaus og Kaiserpfalz, før vi får tid på egen hånd. Først på eftermiddagen kører vi tilbage til Wernigerode, via udsigtspunktet på Torfhaus og nogle af de store dæmningssystemer som er en del af vandforsyningssystemet i Harzen »Oberharzer Wasserregal«, der den 1.august 2010 blev optaget på UNESCOs prestigefyldte liste over særligt bevaringsværdige historiske mindesmærker. »Oberharzer Wasserregal« anses for et mesterværk inden for den tidligere minedrifts-og ingeniørkunst, og det er med sine omkring 200 kvadratkilometer verdens arealmæssigt største vandforsyningsanlæg for minedrift. Minearbejderne brugte det sindrige system, der består af små opstemmede søer, grøfter, minegange og vandløb til at producere energi. Wernigerode: Vi skal selvfølgelig have tid at nyde den spændende gamle by, vi bor i. Vi går en lille byrundtur og ser bl.a. andet det mindste hus i Harzen. Man kan også tage det lille tog op til Wernigerode Slot, hvorfra der er en enestående udsigt. Quedlinburg: Vi besøger byen, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. En meget charmerende gammel by, med en historisk bykerne og et imponerende slotsbjerg. Vi går en tur rundt i byen og får tid til at nyde en af de mange hyggelige cafeer eller måske tage på en tur med det lille tog gennem byen.. 4. dag: Efter morgenmaden er det blevet tid til at forlade Harzen og sætte kursen nordpå igen. Der bliver tid til en indkøbspause ved grænsen inden turen går til vore hjembyer Hotel Wernigerode**** Pfarrstr 41 38 855 Wernigerode Tlf.: 0049 3943 9410 Valuta: Euro Super dejligt 4-stjernet hotel, beliggende i centrum af Wernigerode, kun 100 meter fra den gamle bydel. Hotellet har restaurant, bar, sauna, dampbad og fitness. Alle værelser er moderne indrettet med bad, toilet, fladskærm, hårtørrer og SAT-TV/radio. Afrejse: Ma 18.05.15 Ma 27.07.15 Ma 07.09.15 Hjemkomst: To 21.05.15 To 30.07.15 To 10.09.15 Dage 4 4 4 Pris: 2.898,2.898,2.898,- Enev.: 350,350,350,- Prisen inkluderer: • 3 x overnatning i Wernigerode • 3 x morgenbuffet • 3 x aftensmad • 4-stjernet hotel i centrum • Brug af sauna og Jacuzzi • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer • Dansk rejseleder • 4-stjernet bus 90