HANNOVER Tyskland 3 dage Oplev Hannover ved juletid. Hannover er meget mere end blot en Messeby, det er også en af Tysklands førende storbyer. En moderne by som samtidig byder på masser af kultur, historie og seværdigheder. Ved juletid danner den historiske bydel rammen om et stemningsfyldt julemarked. Her finder man over 150 juleboder med f.eks. trælegetøj, bagværk, porcelæn, smykker og meget andet. PROGRAM: 1. dag: Efter endt opsamling kører kører vi sydpå med passende pauser undervejs. Vi holder en længere pause i Hamburg, hvor vi får mulighed for at opleve det store julemarked ved det betagende Gamle Rådhus. Der vil også være mulighed for en gåtur langs Alstersøen til Gänsemarkt i den hyggelig bymidte. Sidst på eftermiddagen fortsætter turen til Hannover, hvor vi får aftensmad på hotellet. 2. dag: Efter morgenmaden skal vi opleve Hannover. Vi mødes med en af byens såkaldte ”Bruchmeister stewards” som er kendt for, at være iklædt deres traditionelle jakkesæt med høj hat og hvide handsker. Bruchmeisteren tager os med på en byrundtur, hvor der vil blive fortalt om Hannover og ikke mindst byens historie. Til slut får vi fornøjelsen af at lære, hvordan man drikker den traditionelle snaps ”Lüttje Lage” … Skål!!! Om eftermiddagen vil der være mulighed for at besøge det hyggelige julemarked i den gamle bydel. Blandt de mange juleboder kan man måske være heldig at finde en julegave eller to til at tage med hjem, nyde en kop varm glühwein eller blot udforske byen på egen hånd. Hen på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet og får igen aftensmad i restauranten på hotellet. 3. dag: Efter morgenmaden er det blevet tid til at tage afsked med hotellet og starte hjemturen. Undervejs besøger vi Herrenhausen i udkanten af Hannover - den kendte og meget besøgte barokke og kunstneriske have, som selv i vintertiden tager sig flot og storslået ud. Herefter fortsætter vi hjemturen. Vi holder en pause ved den dansk/tyske grænse med mulighed for indkøb. Vi er hjemme først på aftenen. Mercure Hotel Hannover**** Oldenburger Allee 1 30659 Hannover Tlf: +49 511 6155 Valuta: Euro Moderne 4-stjernet hotel beliggende i udkanten af Hannover. Hotellet tilbyder flere faciliteter, herunder sauna, hyggelige fællesarealer, bar og egen restaurant. Værelserne er alle med eget bad og toilet, TV, telefon og med mulighed for internettilkobling. Afrejse: Fr 04.12.15 Hjemkomst: Sø 06.12.15 Dage Pris: Enev.: 3 1.898,- 250,- Prisen inkluderer: • 2 x overnatning på 3-stjernet hotel • 2 x morgenbuffet • 2 x aftensmad • Byrundtur med lokal Bruchmeister • 1 x Lüttje Lage • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer • Dansk rejseleder • 4-stjernet bus 121