LIDO DE JESOLO Italien 9 dage - Nonstop Den skønneste lange hvide sandstrand, det dejlige vand, den ægte italienske feriestemning, den hyggelige hovedgade og beliggenheden tæt på Venedig er blot nogle af de ting som år efter år tiltrækker utallige besøgende til Lido de Jesolo. Den lange sandstrand byder på lavt badevand, strandstole og små hyggelige strandbarer. Hver aften forvandles hovedgaden i Lido de Jesolo til en hyggelig og atmosfærefyldt gågade med sjove butikker, hyggelige restauranter og små tivolier. Lido de Jesolo syder af feriestemning og byder på masser af aktivitetsmuligheder for hele familien. Lido de Jesolo er et godt udgangspunkt for udflugterne til for eksempel Venedig, som kaldes verdens smukkeste by. Her kan man se mange berømte seværdigheder såsom Markuskirken, Dogepaladset og Rialtobroen og der er selvfølgelig mulighed for en sejltur i gondol på kanalerne. Men der vil også være en udflugt til den kendte glaspuster ø Murano med de farverige huse, glaspusterierne og de mange butikker med kniplingskunst. Er man faldet for det spændende italienske køkken, er der rig lejlighed til at nyde en lækker frokost i de mange restauranter langs byens hovedgade, eller hvad med en ægte italiensk is til dessert? PROGRAM: 1. og 2. dag: Vi kører efter opsamlingen med passende pauser ned gennem Tyskland, Østrig og Italien. Vi er fremme ved hotellet i god tid, så vi straks kan tage på stranden og nyde det. 8. og 9. dag: Efter morgenmaden pakker vi bussen og forlader Italien for denne gang. Vi kører den smukke tur gennem Italien og Østrig, videre gennem Tyskland til Danmark, hvor vi forventer at være hjemme søndag først på eftermiddagen. Udflugter: Venedig: En heldagsudflugt til det evig aktuelle og unikke Venedig. Her møder man politi og ambulancer rykke ud med speedbåde, folk der kommer sejlende på arbejde, i det hele taget en speciel by uden biler. Vi tager den lokale bus fra Lido de Jesolo og derefter sejler vi til Venedig. Her vil vi starte med en byrundtur og se de flotte bygninger bygget på pæle, Markedspladsen, byens midtpunkt, og de mange broer der binder byen sammen. Der vil også være tid på egen hånd. Pris for turen ca. 30,- euro incl. bus og sejltur. 52