NORDKAP MIDNATSSOLENS LAND Sverige - Finland - Norge Nordkap 11 dage Storslået rejse til midnatssolens land. Rejsen går via Sverige og Finland og gennem Laplands skønneste og mest øde egne - til rejsens højdepunkt Nordkap. Rundrejsen fortsætter ned gennem Norge, hvor man oplever landets mest stor-slåede natur med høje fjelde, brusende elve og dybe fjorde, der skærer sig ind i landet. En rejse fuld af pragtfulde naturoplevelser. Vidste du... at Nordkap er Europas nordligste punkt. Her er man ligeså langt mod nord som godt og vel midten af Grønland! PROGRAM: 1. dag: Når alle deltagere er samlet går turen til Frederikshavn, hvorfra vi sejler til Göteborg. Herfra går turen op gennem Sverige, vi passerer den store sø, Vänern, og når op til Karlstad, hvor vi overnatter. Dagsetape (fra Göteborg) ca. 265 km. 2. dag: Efter morgenmaden fortsætter turen nordpå langs Klarälven til Mora Ny kirke. Videre til Nusnæs, hvor vi gør ophold ved et værksted, hvor de populære ”dalarheste” fremstilles, og hvor der også er en butik. Herefter til Sundsvall, hvor vi overnatter. Dagsetape ca. 535 km. 3. dag: I dag følger vi den Botniske Bugt nordpå og passerer Örnskjölsvik, Umeå og Luleå. Ved Luleå besøger vi den særprægede kirkeby inden vi sidst på eftermiddagen når frem til Haparanda, grænsebyen til Finland, hvor vi overnatter. Dagsetape ca. 650 km. 4. dag: Grænsen til Finland passeres og vi kører til Rovaniemi, samernes hovedstad. Vi gør holdt nord for byen ved Polarcirklen på det sted, hvor finnerne mener julemanden kommer fra. Vi fortsæt- ter nordpå ad Ishavsvejen til hotellet. Efter indkvartering i Saariselkä venter en spændende og anderledes aften. Vi kører til Ivalo, der ligger ved Inarisøen, samernes hellige sø. Middagen indtages på samisk manér rundt om åben ild i en traditionel lapisk Kota. Vi får en rundvisning på Husky farmen, hvor en guide blandt andet vil fortælle om hundenes liv samt hundeslædesafari. Dagsetape ca. 385 km. 5. dag: Vi kører videre langs sydspidsen ad den 40 km brede Inarisø til Inari med det spændende samemuseum Siida. Ved Tanafloden passerer vi den finsk/norske grænse og holder pause i Karasjok, samernes hovedstad i det norske Lapland. Turen går videre over Lakselv, og der fortsættes langs Porsanger fjorden indtil vi når Kåfjord. Her skal vi via tunnelen fra fastlandet og til Magerøya, hvor vi har 2 overnatninger i Honningsvåg ved Nordkap. Først på aftenen tager vi afsted mod rejsens højdepunkt, Nordkapklippen, der hæver sig over 300 m over Ishavets overflade. Vi spiser aftensmad i Nordkapkapellet, hvor man i læ kan nyde midnatssolen og den smukke udsigt over Ishavet. Dagsetape ca. 415 km. 6. dag: Dagen i dag har vi til fri disposition. Vi kan sove lidt længere og nyde at kufferten ikke skal pakkes. Der er mulighed for eventuelt at besøge Honningsvåg Museum som ligger lige bag vort hotel, eller måske kunne det være en sjov ide at aflægge et besøge i den alternative isbar ”Artico”. Alt er lavet af is fra søerne i Lapland. Både baren, vægge, stole og borde. Der vil være mulighed for, mod ekstrabetaling, at deltage i en rundtur på Magerøy med besøg på et kunstneratelier i Kamoyvær og Europas nordligste fiskevær. En enestående mulighed for at se den arktiske natur på øen. Turen gennemføres med min. 20 deltagere. Pris 100 kr. De to overnatninger på øen giver to chancer for at se midnatssolen. Igen denne aftenen kan vi tage en tur ud på Nordkapklippen. Turen gennemføres med min. 20 deltagere. Pris 80 kr. 7. dag: Vi kører tilbage til fastlandet, og nu følger en smuk tur ned 62