NORDLYS MED HURTIGRUTEN Norge – Lofoten 7 dage Tag med på »jagten efter nordlyset« på en smuk rejse med Hurtigruten langs Norges kyst, hvor vi passerer Polarcirklen og sejler til det magiske Lofoten, som er kendt for sin storslåede natur og små idylliske fiskelejer. På denne årstid er landskabet dækket af ren hvid sne og her har du det bedste udgangspunkt for at opleve nordlyset danse på himmelen. PROGRAM: 1. dag: Vi kører til Hirtshals, hvorfra vi skal sejle til Langesund. Efter ankomsten til Norge kører vi nordpå gennem Gudbrandsdalen og videre op på Dovrefjell Nationalpark, som er en af de tre nationalparker der ligger i Gudbrandsdalen. Vi holder passende pauser undervejs, hvor der flere steder vil være mulighed for en fantastisk udsigt, herunder på Dovrefjeld. Vi stopper for aftensmad på restaurant undervejs, inden vi sent om aftenen ankommer til hotellet i Oppdal. 2. dag: Efter morgenmaden fortsætter vi turen til Trondheim. Herfra skal vi sejle med Hurtigruten til Svolvær på Lofoten. Sidst på formiddagen går vi ombord på MS Midnatssol, hvor vi bliver indkvarteret i udvendige kahytter. Vi sejler ud af Trondheims fjord og nordpå langs den smukke kyst. I godt vejr kan vi allerede nu være heldige at se Nordlyset. 3. dag: Vi spiser morgenmad ombord og har herefter resten af dagen, til at slappe af og nyde turen. I dag sejler vi over polarcirklen, den første dag i det arktiske farvand. Vi spiser aftensmad ombord, inden vi hen på aftenen ankommer til Svolvær, som er Lofotens største by. Lofoten regnes for at være et af turens største højdepunkter. Bag de Majestætiske fjelde, gemmer der sig små hyggelige fiskelandsbyer. Vi overnatter på Lofoten i Svolvær. 4. dag: Vi tilbringer dagen på Lofoten. Vi skal på en rundtur i området, som er kendt for fremragende fiskeri, fiskerlandsbyer og ikke mindst for sine smukke naturattraktioner. Lofoten er et af de steder, hvor der er stor mulighed for, at opleve nordlys. Specielt i efteråret og vinterperioden er det perfekte tidspunkt, at tage på en rejse hertil for at »jagte« nordlyset. Om aftenen går vi ombord på skibet MS Trollfjord for at sejle sydpå igen langs kysten. Der vil fra skibets dæk være en chance for at opleve det magiske nordlys danse på himmelen. 5. dag: Vi sejler i dag langs den flotte Helgelandskysten, som består af et utal af holme, frodige landbrugsområder og stejle klippevægge, som det er værd at stå tidligt op for at opleve. Det er den sidste dag ved polarcirklen, og skibet forlader det arktiske område 66