- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
Problemløsning – en afrunding
Hvis en virksomhed beslutter sig til for alvor at prioritere idé- og konceptudviklingen, vil ledelsen måske fornemme, at processerne med at finde og få ideer og løsninger pludselig er blevet til en omfattende tids- og ressourcekrævende aktivitet, der tidligere blev klaret ad hoc ved computeren, efterhånden som behovet opstod. Det kræver ressourcer og ledelsesopbakning at få udbytte af processen, men det er en nødvendig investering. Vi har set, hvordan virksomheder, der målrettet har taget fat på idé- og konceptudviklingen, også har opnået gode resultater. Vi har set, hvordan man i praksis og i teorien kan angribe processens centrale delelementer: > Strategisk konceptudvikling > Hastighed og systematik i idébehandlingen > Omhyggelig risikoanalyse > Viden til at forbedre idéudviklingen > At finde den rigtige idé I praksis behøver en virksomhed selvfølgelig ikke nødvendigvis gennemføre hverken omfattende idéseancer, risikoanalyser eller produktmorfologier, hver gang der skal tages stilling til banale forhold eller problemer. Skal man afgøre, hvilken type rustfri skruer der skal monteres i et produkt, eller hvilken type emballageplast man skal anvende til indpakning af et nyt chokoladeprodukt, kan de fleste virksomheder med stor sandsynlighed hurtigt selv finde svaret, eller svarene, og relativt nemt vælge en egnet løsning uden at gøre problemstillingen til en omfattende aktivitet. I sådanne tilfælde fungerer den valgte løsning, fordi virksomheden bevidst eller ubevidst beslutter, at løsningen ikke er afgørende for, hvor godt man som virksomhed eller brand overordnet performer. Havde valget af skruer derimod været afgørende i forhold til eksempelvis ønsket om en særlig effekt, eller hvis det nævnte chokoladeprodukt kunne opnå afgørende markedsfordele i kraft af en særlig emballage (eksempelvis miljøprofilering), bør man mere systematisk sætte ind for at finde den ”rigtige” løsning og frigøre så meget kreativitet til dette som muligt. Med skruen som uddybende eksempel kunne det tænkes, at kunderne oplever, at netop en bestemt type samling til stadighed skaber problemer ved at korrodere eller løsne sig. En innovativ virksomhed kunne måske satse på en gang for alle at komme problemet til livs, dels for at undgå flere klager, men måske også for at kunne distancere sig
fra eventuelle konkurrenter med den ’helt rigtige’ løsning. Det kan så pludselig være særdeles afgørende at vælge en særlig løsning – og måske skal man slet ikke bruge skruer? I sådanne tilfælde vil man med fordel kunne gøre løsningsopsøgning til en mere omfattende aktivitet og gerne med en eller flere idéseancer i kombination med systematik. Det har vist sig, at blot med en begrænset styrkelse af aktiviteterne inden for idéopsøgning, idéudvikling og konceptvalidering vil de fleste virksomheder kunne opleve afgørende gennembrud eller i det mindste markante forbedringer.
:°
SÅDAN
SåDAN – At vælge det rigtige – tilgange og metoder
54
55
|