Problemstillinger For alle virksomheder er processen med idé og konceptudvikling kritisk. Undervejs vil der næsten altid opstå behov for justeringer, lige fra ændring af elementer i processen til nye eksterne vurderinger, f.eks. fra kernekunder eller fra uvildige fokusgrupper. Valg og fravalg af ideer undervejs i processen er traditionelt et udfordrende område. Men klare og systematiske analysemetoder kan være med til at indkredse de rigtige koncepter og samtidig sikre, at oplagt gode ideer ikke bliver overset. Fokus på strategisk konceptudvikling En virksomhed kan sagtens udforme eller opfange en glimrende idé, men idéen skal samtidig passe ind i virksomhedens vedtagne strategi for at kunne udnyttes. Konkurrerer man primært på pris, er det langt fra sikkert, at den billige, simple løsning skal være baseret på en platform. Her kan det ofte være bedre at anvende en simpel dedikeret løsning med de basale funktionaliteter. Fokus på strategien kan eliminere forkerte valg tidligt i processen. :° SÅDAN Hastighed og systematik i idébehandlingen Et system til at behandle og vurdere ideernes potentiale inden beslutningsprocessen sparer en virksomhed for mange tidskrævende og ofte unødvendige procedurer. Nogle virksomheder undlader en fyldestgørende idébehandling for at SåDAN – Problemstillinger 17