- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
Systematik og kreativitet – hånd i hånd
Kreativitet er blandt andet evnen til at få ideer eller løse problemer, men innovation kræver mere end kreativitet. Efterbehandling, styring og ikke mindst de valg, man træffer undervejs, er mindst ligeså afgørende for innovativ succes som de kreative input. De fleste virksomheder og medarbejdere kan således ikke alene klare sig ved at være kreative. Kreativitet bør indgå i en passende mængde, der skal afstemmes efter det reelle behov og de aktuelle muligheder for at forfølge ideer. Først og fremmest skal man strukturere de løsninger, man samler, og afgøre, hvilke af løsningerne der skal anvendes. Den enkleste form for strukturering er at finde fællesnævnere for løsninger, så man kan inddele disse efter forskellige formål eller andre parametre, der kan hjælpe en til at skabe overblik. Strukturering af løsninger kan afsløre mangler eller inspirere til, hvor man skal fortsætte sin løsningsopsøgning. Før eller siden skal der foretages en udvælgelse. Forsøger man at kategorisere eller strukturere de fundne ideer efter kendetegn, vil man hyppigt opdage, at der er områder, inden for hvilke man ikke har så mange løsninger. Man kan derefter udvælge områder, som bør undersøges dybere med henblik på at finde endnu flere løsninger. Udvælgelsen foregår som oftest intuitivt eller ved skelen til de overordnede projektmål. I andre tilfælde kan det betale sig at starte fra den anden ende og forsøge at skabe kendetegn ved løsninger. Kendetegn, der efterfølgende kan benyttes til at finde delløsninger eller del-ideer, som kan udfyldes i eksempelvis et skema. Kendetegn for eksempelvis en bils funktionalitet kan være: Tillad styring, beskyt passagerer mod klima, skab fremdrift osv.
Nedbryder man de fundne løsninger i delløsninger, hvor man forsøger at uddrage principper for, hvordan man løser de enkelte kendetegn i de forskellige løsninger, får man mulighed for at lave et brugbart skema, hvor man har kendetegn som kolonner eller rækker og de fundne principper eller del-ideer i den modsatte retning.
KENDETEGN (med en bil som eksempel) Tillad styring Beskyt passagerer mod klima Skab fremdrift DELPRINCIP DELLøSNING
Styreredskab Indkapsling Energi til hjulrotation
Rat Isoleret kabine Forbrændingsmotor
Uanset hvilken type produkter eller ydelser en virksomhed leverer, kan en sådan skemaopbygning være nyttig til endnu mere end at få overblik over løsningsrummet. Kombineres skemaet med kriteriefunktioner og produktmorfologi, kan man arbejde videre mod en mere detaljeret modellering og måske opdage helt nye løsninger, man ikke tidligere har været opmærksom på eller vurderet. En kombination af kreativitet og systematik, er normalt det bedste udgangspunkt for kunne udpege og vælge den bedste eller de bedste løsninger.
Fra idé til koncept
En virksomhed skal kunne beherske overgangen fra enkeltideer til koncepter. I hovedtræk kan man betragte ideer og løsninger som enkeltstående elementer, hvorimod koncepter indeholder en samling af ideer eller løsninger, der tilsammen danner en form for helhed. Helheden hjælper med at afklare vigtige spørgsmål eller problemer, man arbejder med i en bestemt kontekst. Her anvendes ”koncept” i betydningen en modellering af et produkt med henblik på at vise dets egenskaber i en given livsfase. Livsfaserne kunne være i produktionen, i brugssituationen eller i en servicesituation, og man ville tilsvarende modellere henholdsvis produktets produktionskoncepter, brugskoncepter og servicekoncepter. Konceptbegrebet dækker både over fysiske og immaterielle produkter. Et servicekoncept kan eksempelvis beskrive, hvordan et fysisk produkt skal serviceres, men det kan også beskrive, hvilke serviceydelser kunden kan tilbydes i forbindelse med immaterielle ydelser.
Functions
Tillad kontrol af lys Skab belysning Tillad styring af køretøj
Tillad kontrol af køretøj
Beskyt personer med klima Tilbyd sidekomfort
Skab mekanisk engergi
Lagre energi Tillad kontrol af hastighed
Tillad tilføjelse af energi
Skab fremdrift
48
SåDAN – At vælge det rigtige – tilgange og metoder
49
|