- Page 1
- Page 2 - Page 3 - Page 4 - Page 5 - Page 6 - Page 7 - Page 8 - Page 9 - Page 10 - Page 11 - Page 12 - Page 13 - Page 14 - Page 15 - Page 16 - Page 17 - Page 18 - Page 19 - Page 20 - Page 21 - Page 22 - Page 23 - Page 24 - Page 25 - Page 26 - Page 27 - Page 28 - Page 29 - Page 30 - Page 31 - Page 32 - Page 33 - Page 34 - Page 35 - Page 36 - Page 37 - Page 38 - Page 39 - Page 40 - Page 41 - Page 42 - Page 43 - Page 44 - Page 45 - Page 46 - Page 47 - Page 48 - Page 49 - Page 50 - Page 51 - Page 52 - Page 53 - Page 54 - Page 55 - Page 56 - Page 57 - Page 58 - Page 59 - Page 60 - Page 61 - Page 62 - Page 63 - Page 64 - Page 65 - Page 66 - Flash version © UniFlip.com |
![]()
Egenskabslisten skal indeholde de elementer, der er afgørende for produktet. Her kommer ens kendskab til kunderne igen i fokus, for at vurderingen kan gennemføres med tilstrækkelig kvalitet. Eksempler kunne være henført til livsfaserne og inddeles i produktionsegenskaber, serviceegenskaber, brugsegenskaber, men også detaljeres yderligere for udvalgte faser (specielt brugsfasen). Hvilke egenskaber der er vigtige i den enkelte situation afhænger helt af produktet og den kontekst, det befinder sig i. De elementer, man ønsker at vurdere, kan have forskellig betydning for produktet. Derfor kan man give de enkelte kriterier vægte. Ved at gange egenskabsværdien med vægten og summere får man herved en større spredning på resultaterne. I mange tilfælde vælger man at lade hver egenskab få sin egen vægt. Herved sikrer man sig, at det fastlægges, hvor vigtige de enkelte egenskaber er i forhold til hinanden, og man modvirker, at to egenskaber er ligeværdige. Inden man påbegynder vurderingen af løsningen, er det vigtigt, at man kender de forskellige løsningsmuligheder på et ensartet niveau, og at de derfor er modelleret sammenligneligt. Når man vurderer løsninger efter en kriteriefunktion, må man ikke blindt stole på resultatet. Den løsning, der scorer højest, er ikke nødvendigvis den løsning, der er bedst. En intuitiv vurdering eller ”mavefornemmelse” er også et vigtigt parameter, da det ikke altid er muligt at formulere alle egenskaber i kriteriefunktionen. Specielt kan der være vigtige ”bløde” værdier, som ikke fremgår af egenskabslisten. Derfor kan forhold som erfaring med løsninger, kendskab til markeder og følelser relateret til designmuligheder spille en afgørende faktor.
Morfologi inden for idé- og konceptudvikling handler om at finde et system til at ordne løsningsmuligheder til delproblemer. Opstilles systemet vil man samtidig kunne se, hvor der er huller i dette system, og derved bliver det efterfølgende muligt at finde løsninger, som udfylder disse huller.
Kriterier for valg
For at kunne vælge den rigtige løsning, er man nødt til at have et sæt af kriterier, der afspejler de forventninger, man har til den færdige løsning. Kriterier kan være krav eller ønsker. At finde de rigtige kriterier, og ikke mindst at prioritere disse rigtigt, samt formå at evaluere de løsninger, man har fundet i forhold til disse kriterier, er et af idé – og konceptudviklingens kernepunkter. Som støtte i denne fase kan man anvende kriteriefunktioner. En kriteriefunktion er nyttig, når alternative løsninger skal vurderes i forhold til hinanden, og den kan dels bestå af en række egenskaber ved de ideer, som ønskes vurderet, og dels kan de enkelte egenskaber være tillagt forskellig værdi, idet det formodes, at nogle egenskaber er vigtigere end andre. Man kan typisk benytte talværdier for, hvor godt de enkelte løsninger tilgodeser egenskaberne og efterfølgende summere disse tal for at finde den bedste løsning. Anvender man en sådan skala, for eksempel med værdier fra 1 til 5, er det nødvendigt, at man anvender hele skalaen for at sikre diversitet ved vurderingen.
44
SåDAN – At vælge det rigtige – tilgange og metoder
45
|