background image
Årsberetning for industriens fond 2012
5
der kan tiltrække medarbejdere, der har de
bedste kvalifikationer, er de rette forudsæt-
ninger til stede for at virksomhederne kan
øge produktivitet og værdiskabelse.
globalisering og Åbenhed
· En dansk industrivirksomhed vil stadig of-
tere være en del af en global værdikæde og
skal forholde sig til de udfordringer, der op-
står som følge heraf.
· Virksomheder skal have adgang til viden
om, hvordan man innoverer på nye måder
og i nye sammenhænge. Samarbejde internt
i virksomheden, rekruttering af kompeten-
cer og tiltrækning af investeringer ændrer
karakter i takt med, at en ny global kontekst
sætter rammen for virksomhedens forret-
ningsudvikling. Industriens Fond ønsker at
bidrage til at flere danske virksomheder,
fortrinsvist inden for industrien, udnytter
de vækstmuligheder, der ligger i globalise-
ringen, både internt og eksternt.
iVærKsætteri og VirKelyst
· Evnen til at se og gribe nye muligheder både
inden for rammerne af en eksisterende
virksomhed og i form af etablering af en ny
virksomhed, bidrager til vækstskabelse og
øger konkurrenceevnen i dansk erhvervs-
liv. Iværksætteri og innovation hænger tæt
sammen.
· Industriens Fond ønsker at stimulere iværk-
sætteraktiviteten i Danmark og bidrage til,
at flere ser vækstmuligheder, når de opstår.
På sigt vil det være med til at skabe flere nye
­ og mere vækstorienterede ­ virksomheder
i Danmark, som i sig selv udgør en væsentlig
kilde til at skabe fremtidens arbejdspladser.
De tre ovennævnte vækstdrivere berører alle
områder, hvor dansk erhvervsliv og industri
selv har mulighed for at arbejde med at for-
bedre deres konkurrenceevne. Derved kan
projekterne få konkret betydning, og projekt-
erne kan bidrage til udviklingen af en red-
skabskasse, som industrien selv kan bruge
til fremme af produktiviteten. Det gør netop
disse vækstdrivere til naturlige fokusområder
for Industriens Fond.
De øvrige vækstdrivere, der har betydning for
dansk erhvervsliv, såsom skat og omkostnin-
ger, infrastruktur, effektivitet i den offentlige
sektor og fleksibilitet for virksomheder er
af meget væsentlig betydning for industri-
ens konkurrenceevne. Men da de tillige har
karakter af politisk udformede rammebetin-
gelser, er de i Fondens strategi og fokus defi-
neret uden for Industriens Fonds daglige ar-
bejdsområde.
Foruden et ønske om at projekterne så vidt
muligt skal kunne påvise en effekt på dansk
konkurrenceevne igennem skabelse af flere
danske arbejdspladser og værdiskabelse i
virksomhederne, stiller Industriens Fond en
række krav til projekters karakter. Projekterne
skal være nyskabende. De skal være "økono-
misk bæredygtige". Det vil sige, at projektet
er levedygtigt, når fondsmidlerne udløber.
Der bliver lagt vægt på, at projektets resulta-
ter er tilgængelige for andre end projektpar-
terne, og der bliver lagt vægt på, at projekter-
ne, hvor muligt, involverer partnere fra såvel
erhvervsliv som vidensmiljøer.