background image
Årsberetning for industriens fond 2012
39
38
Årsberetning for industriens fond 2012
Årets resultat 2012
formueudvikling og placeringsstrategi
Industriens Fonds bestyrelse har fastlagt en
ambition om, at der årligt kan ske uddelinger
i omegnen af 100 mio. kr., i det omfang det
vurderes, at der er tale om relevante projekter,
som fremmer dansk erhvervslivs og i særdeles-
hed dansk industris konkurrenceevne.
Ved udgangen af 2012 var Fondens formelt
bogførte fondskapital på ca. 2,1 mia. kr., bestå-
ende af henholdsvis en likvidbeholdning pri-
mært placeret i obligationer, samt Fondens ak-
tiebeholdning i Nykredit Holding A/S. Fondens
samlede formue med tillæg af ikke bogførte
merværdier af aktiebeholdningen i Nykredit,
kan ved dagsværdi anslås til ca. 4 mia. kr.
Bestyrelsens investeringsstrategi for Fondens
frie midler var fra starten af 2012, som i tid-
ligere år, altovervejende placeret i realkredit-
obligationer med lang løbetid. I efteråret 2012
har bestyrelsen vedtaget en ny investerings-
strategi, på baggrund af blandt andet rente-
udviklingen og forventningen til fremtiden,
hvorefter der er sket en ændring i placeringen
af Fondens frie midler. Der investeres fortsat
primært i obligationer, men med en større ri-
sikospredning end tidligere. Herudover er i
omegnen af 10 % af Fondens frie midler nu in-
vesteret i aktier.
Fondens formelle "bundne kapital", som er
mindstekravet til værdier, der ikke kan udde-
les, er på 1 mio. kr. Fonden har således med
de nuværende værdier store frihedsgrader til
uddeling.
I 2012 blev der handlet en del af Fondens ak-
tieportefølje i Nykredit Holding A/S, således
at Fondens ejerandel er ændret fra 4,99 % til
4,70 %.