background image
SJÆLLANDSK FODBOLD 4/2012
29
sådan er det i dag, og at ind imellem skal
der rokeringer til for at få tingene til at
fungere. Drengen synes ikke tilfreds med
svaret, men det er det eneste han får.
- Konfliktniveauet er højt ­ og nok også
højere end på en almindelig fodbold-
skole. Vi har en del børn som ikke har
nogle rollemodeller derhjemme til at
vise dem, hvad man kan tillade sig,
hvad der er hensigtsmæssigt, og hvad
man kan forlange af sine omgivelser. Det
betyder, at der ofte er konflikter, som vi
voksne må tage hånd om. Grunden til,
at vi havde flyttet den dreng, som var
utilfreds med gruppeinddelingen i dag
til en anden gruppe, var at han fyldte for
meget i hans tidligere gruppe og ofte
var stifter af konflikterne. Vi er nødt til
at være en smule firkantede, hvis vi skal
sikre, at alle får noget ud af at være her.
Det skal ikke ses som en straf at blive
flyttet fra en gruppe til en anden, men
som en mulighed for at finde relationer
man indgår bedre med, fortæller Henrik
Pedersen.
GADEPLANSMEDARBEJDER
FRA KOMMUNEN
Ud fra mødet med Henrik Pedersen er det
tydeligt at klubbens ledelse og trænere
også har pådraget sig et socialt ansvar,
idet mange børn og unge i klubben ikke
fungerer helt optimalt. Det er heldigvis
også gået op for Brøndby kommune, som
igennem et pilotprojekt i Brøndby Strand,
har stillet en 'Gadeplansmedarbejder' til
rådighed.
Medarbejderen har til opgave at råd-
give i forbindelse med konflikter på
holdene, og skabe sammenhæng mel-
lem fodboldlivet og de unges øvrige liv.
Gadeplansmedarbejderen, som arbejder
i klubben én gang om ugen, samarbejder
med trænerne og lederne om at styrke
indsatsen overfor udsatte børn og unge.
- Her er en del børn og unge fra belaste-
de familier, og der skal mere end et smil
på læben til at 'løfte' disse børn. En del
af vores medlemmer kommer fra socialt
dårligt fungerende hjem og dem skal og
har vi fokus på. Derfor er vi også rigtig
glade for den støtte Brøndby Kommune
har givet os i form af en gadeplansmed-
arbejder, for vi må jo erkende at vi ledere
og trænere ikke er pædagoger, og derfor
ikke har den nødvendige uddannelses-
mæssige baggrund eller kompetence
til at løfte denne opgave alene, fastslår
Henrik Pedersen, som ser frem til en ny
sæson i Brøndby Strand IK og gerne en
ny omgang integrationsfodboldskole næ-
ste år i klubben.
DBU's Fodboldskoler i socialt belastede
boligområder er ét blandt 12 projekter i
DIF's Projekt Get2Sport, der skal få flere
nydanske børn og unge bosiddende i så-
kaldte ghettoområder sluset ind i lokale
idrætsforeninger.
Et udpluk af teamet bag
Integrationsfodboldskolen i Brøndby
Strand IK fra venstre mod højre Nichlas
Brunhøj Hansen, Abdelhakim Abdals og
fodboldskoleleder Henrik Pedersen.