background image
SJÆLLANDSK FODBOLD 4/2012
23
BESKRIVELSE AF ØVELSEN:
På en bane med dimensionerne 36 X 32
meter spilles 3 mod 2. Begge hold har
en fast angriber, som kun er med i de
offensive aktioner. Øvelsen igangsættes
ved, at et par spillere spiller bolden op
på deres faste angriber, som fredes i af-
lægget til en af de to, herefter angriber
de tre spillere modstandernes mål, som
forsvares af to forsvarsspillere.
Umiddelbart efter afslutning laver parret
et defensivt tilbageløb, for nu er de to
de to forsvarsspillere, som skal forhindre
de tre modstandere på det andet hold,
som nu angriber på samme måde, som
da øvelsen blev igangsat. Når angrebet
er afsluttet foregår som før et tilbageløb
fra de to, som netop har været angribere,
og de to forsvarsspillere går ud og hviler
sig, mens øvelsen ruller videre med de
øvrige par, der er linet op på hver sin
side af stolperne med bolde parat ved
fødderne.
FOKUSPUNKTER:
Vi forestiller os et brud, der overføres
umiddelbart til kontra og afslutning.
Der skal derfor tempo på boldførelsen,
timing i evt. pasning og løb fra medspil-
lerne, ligesom afslutningskvaliteten er
betydningsfuld for succesraten.
FORDELE:
Det er en øvelse med god intensitet,
mange afslutninger og mål/redninger
og samtidig kan man efter behag vælge
at være fokuseret på enten de offensive
eller defensive enkelheder.
ULEMPER:
Jeg synes ikke, den har nogen ulemper.
Den opfylder alle mine kriterier for en
deløvelse.
HVORFOR FAVORIT:
Der er næsten altid godt humør til denne
øvelse, fordi der er høj intensitet, mange
direkte dueller og vilje til sejr.
NIVEAU OG ALDER:
Jeg tror, øvelsen kan bruges på alle ni-
veauer, men dimensionerne kan med
fordel tilpasses alder og niveau i spillet.
TEMA
INSPIRATION TIL SÆSONSTARTEN
AGF-spilleren Peter Graulund jagter
en bold under en træningskamp i
La Manga mod norske Sandefjord i
februar 2010.