background image
SJÆLLANDSK FODBOLD 4/2012
27
forbinder med middelklassen. Det er jo
en stor udskrivning, hvis en familie med
tre børn skal sende alle tre børn på en
almindelig fodboldskole. Det er tre gan-
ge 730,- kroner, siger Henrik Pedersen
begejstret.
Mange børn, både de med anden etnisk
baggrund såvel som de etniske danske
børn kender hinanden fra skolen og kvar-
teret, så Henrik Pedersen tror ikke på, at
en fodboldskole, som denne, alene kan
hjælpe på integrationen.
- Jeg oplever ikke at integrationsfodbold-
skolen rykker så meget ved integratio-
nen, men at den i stedet giver en unik
mulighed for de børn, hvis familier ikke
har midlerne til at sende barnet af sted
på en almindelig fodboldskole, siger
Henrik, mens han smiler forsigtigt.
Allerede i april måned blev Henrik
Pedersen kontaktet af DIF og DBU og
spurgt om hans klub var interesseret i
at afvikle en integrationsfodboldskole.
Henrik var med på ideen med det sam-
me og kontaktede straks forskellige
frivillige og trænere i klubben for at få
deres opbakning til projektet. Derefter
gik jagten ind på at gøre lokalområdets
forældrene opmærksomme på tilbuddet.
MARKEDSFØRING
AF FODBOLDSKOLEN
Henrik Pedersen og klubbens øvrige fri-
villige i projektet havde relativ kort tid
til at markedsføre fodboldskolen i inden
skolerne gik på sommerferie. Alligevel
lykkes det at få udsolgt ­ de sidste to
pladser kom på plads dagen før fodbold-
skolen startede.
- Vi kunne ikke hænge noget op i opgan-
gene i blokkene, som ellers ville være
oplagt, for de ejes af ni forskellige ejen-
domsselskaber med hver deres politik.
I stedet allierede vi os med den lokale
skole og SFO, som består af 33 klasser,
hvilket giver cirka 700 børn. Her uddelte
vi 'flyers' (flyvesedler red.) om fodbold-
skolen, ligesom vi fik omtale af fod-
boldskolen i lokalavisen 'Esplanaden'. Vi
brugte også vores egne holds facebook-
profiler til at profilere projektet, fortæller
Henrik Pedersen.
BEDRE FODBOLDSKOLE MED PLADS
TIL ALLE
Ind i klubhuset kommer en spinkel, lang-
håret mørkblond pige og beder Henrik
om en kop varm te, fordi hun har for-
færdeligt ondt halsen. Henrik rejser sig
straks og kommer kort efter tilbage med
en duftende kop varm te til pigen.
Pigen er 13 år og hedder Emma. Hun går
til fodbold til daglig i klubben, og er rigtig
glad for at være på fodboldskole i sin
sommerferie.
- Jeg har før været på fodboldskole et
andet sted, men det var ikke lige så
godt som her. Her er der mere omsorg
og bedre træning. Vi er fire piger som
tilmeldte os samtidig. Tre af os spiller i
klubben, mens den sidste ikke gør, for-
tæller Emma med en tydeligt anstrengt
stemme grundet hendes smerter i hal-
sen.
På integrationsfodboldskolen i Brøndby
IK spiller cirka 60 procent af deltagerne
i klubben i forvejen, mens 40 procent
er udefra. Henrik Pedersen tror ikke på
at alle 40 procent bliver nye medlem-
mer i klubben lige med det samme, men
måske vil enkelte starte i klubben efter
sommerferien.
- Vi vil naturligvis gerne have nye med-
lemmer, men fodboldskolens primære
mål er for mit vedkommende først og
fremmest at give børnene en god ople-
velse. Hvis det så kan give klubben flere
medlemmer på sigt, så er det bare fint,
siger Henrik Pedersen, mens han fra sin
stol i klubhuset kan se ud på de mange
børn, der løber rundt på banerne.
ARBEJDER MED ET HØJT
KONFLIKTNIVEAU
Inden fodboldskolen overhovedet går i
gang brokker en tydeligt utilfreds dreng
sig over dagens gruppeinddeling, da de
alle er samlet foran klubhuset. Henrik si-
ger roligt, men med bestemt stemme, at
>>