background image
DET SIGER DE
OM QLF-BAR
Tak for et par timers hygge - og seriøs
snak med nogle dejlige damer.
Det er altså sjovt at havne ved et bord
hvor man kender: Ingen.
Og så finde et fællesskab.
AnneSvendsen
Tak for en dejlig aften. Jeg bliver helt høj
ved at opleve så mange stærke kvinder
samlet på et sted, og som alle vil
gøre noget for Lolland-Falster!
MonaHvid,bosiddendepåSjælland
menhyppiggæsttilQLF-bar
QLF på Facebook
Hvis du 'synes godt om' QLF:
www.facebook.com/quality.lf
www.facebook.com/groups/netvaerk.qlf
www.QLF.DK
ET STED JEG FØLTE
MIG VELKOMMEN
Årets første QLF-fredagsbar i Sakskøbing var også
min første QLF-deltagelse. Og det stod hurtigt
klart at det ikke ville blive min sidste.
Som tilflytter til Falster for cirka et år siden fik jeg
et avisklip fra min svigerfar hvor overskriften lød:
"Quinderne og det gode liv langt fra udkanten."
Artiklens indhold var fængende, og målet om at
blive en del af dette fælleskab holdt jeg mig siden-
hen for øje.
Endelig, fredag den 11. januar, startede jeg min
bil og kørte mod Sakskøbing. 40-50 kvinder var
samlet i den gamle teatersal. Stemningen var god
kunne jeg mærke, så snart jeg trådte ind ad døren.
At jeg var velkommen kunne jeg også mærke. Der
gik ikke lang tid før jeg blev budt velkommen og ind
i fællesskabet af nogle dejlige og opmærksomme
piger som ikke tillod at jeg stod der og ikke vidste
hvad jeg skulle stille op med mig selv blandt alle de
fremmede kvinder.
Der blev snakket og fortalt og grinet og spist, og
da kaffen var drukket og klokken slog cirka ni, var
jeg en inspirerende og hyggelig oplevelse rigere.
Præcis som jeg havde læst i Folketidende, var
denne fredagsbar lige det jeg som tilflytter, og
måske især som kvinde, havde brug for på min vej
mod det gode liv på Lolland-Falster - et sted hvor
hygge, venskab, samhørighed og glæde er i fokus.
Et sted hvor jeg følte mig velkommen.
Tak for en skøn aften og på gensyn!
SunnevaPoulsen,VUC-underviser,Falster
Om QLF-bar
Alle kvinder der har lyst til hyggeligt selskab er velkomne.
Formålet er at netværke, hygge, møde nye mennesker og
gode venner ­ i inspirerende rammer.
Du kan komme og nyde en fredagsdrink, og du kan fortsætte
med den forudbestilte middag. Du er velkommen alene som
mange gør, eller du kan tage veninder med.
Både lokale og nytilflyttere har stor glæde af baren hvor
du møder en masse andre kvinder fra området.
QLF fredagsbar afholdes hver 1. fredag i måneden kl. 16:30.
Baren holdes på forskellige skønne steder skiftevis på
Lolland og Falster. Det kan være på en bar, en restaurant,
en cafe, et gods...
Vi kombinerer ofte baren med en begivenhed. Det kan
fx være en rundvisning, et oplæg, en speciel tur til
en af øerne, vinsmagning etc.
Tilmelding sker på facebook eller til vores QLF-bar-
koordinator Rikke Fabienke e-mail: rikke@qlf.dk